Mistanke vil fremover kunne lukke danske netsteder

Uklare formuleringer i nyt lovforslag, der skulle bekæmpe terrorpropaganda, kan få alvorlige konsekvenser, lyder advarslerne.

Foto: allstars

Adgangen til et hav af danske hjemmesider risikerer at blive lukket af myndighederne, hvis et nyt politisk forslag finder flertal i Folketinget, fordi lovteksten er så uklar.

Den nylige sag om et oliemaleri, der blev solgt på auktionsstedet Lauritz.com, selv om det stod i en database over stjålet kunst, kunne således medføre, at auktionshusets netadresse, hvorfra salget foregår, ville kunne lukkes.

Det kan ske som følge af et nyt forslag om at ændre en række forskellige love som led i en stramning, der var tænkt som en skærpet indsats mod bekæmpelse og udbredelse af terrorpropaganda.

Telebranchen: Mistanken er tilstrækkelig

Justitsministeriet lægger nemlig op til, at internet- og teleselskaber med en dommerkendelse skal kunne pålægges at blokere for adgangen til internetadresser i Danmark og udlandet, hvis bare der er mistanke om, at der foregår noget strafbart på hjemmesiden.

Lovudkastet sætter nemlig ingen grænser for, hvad det strafbare skal være, og derfor råbes der nu vagt i gevær fra mange sider, inden Folketinget skal forholde sig til, om lovforslaget skal gøres til virkelighed.

»Lovforslaget indebærer, at man kan blokere for adgangen til hjemmesider, hvis der er mistanke om, at der sker en overtrædelse af en straffelovsbestemmelse. Det er ikke afgrænset til hvilken bestemmelse, heller ikke til hvilken strafferamme, mistanken er tilstrækkelig. Det åbner for en ladeport af blokeringer, fordi Justitsministeriet formulerer sig så bredt. Den kunne således bruges til at blokere for Lauritz.com, hvis der er mistanke om, at der sælges stjålne varer, selv om Lauritz.com sikkert gør alt, hvad de kan, for at undgå det. Men da hæleri er omfattet af straffeloven, opfyldes kriterierne. Selvfølgelig bør det være op til domstolene at vurdere, om indgrebet er proportionalt, og man bør først forsøge at fjerne det ulovlige indhold, hvis det ligger på en dansk internetadresse,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien i Danmark, som er de danske teleselskabers brancheorganisation.

Et indgreb i ytringsfriheden

Han mener, at Danmark i forvejen er ude på en glidebane, fordi der i dag blokeres for danskernes adgang til netadresser med både lægemidler og spil, som ikke har tilladelse i Danmark.

Lige nu blokerer de danske tele- og internetudbydere adgangen til 19 spilsider, der ikke har en dansk spillicens, en lægemiddelside, der sælger kopimedicin, 94 sider, der krænker ophavsrettigheder (typisk piratkopieret musik og film) samt et ukendt antal netadresser med børnepornografisk materiale (det såkaldte »Børnepornofilter«). Siden 2011 er blokeringen af yderligere syv netadresser blevet ophævet af retten.

Mange af siderne har været blokeret siden 2012, da de første domme faldt.

»Det er ikke uproblematisk at anvende blokeringer. Det er et indgreb i ytringsfriheden og borgernes adgang til information på et frit Internet. Politikerne bør ikke bare skødesløst åbne for en ladeport men erkende, at det er et ret kraftigt middel at tage i anvendelse. Derfor skal man tage den grundlæggende diskussion, hvor grænsen går, og i hvert tilfælde sætte en specifik grænse. Når formålet er at bekæmpe terror og propaganda, bør det formuleres sådan, så det indskrænker hjemmelen til specifikt dette,« siger Jakob Willer.

Opfordring: Fjern blokeringsforslaget, og få det undersøgt

Også IT-Politisk Forening er svært bekymret over udspillet, som »introducerer en meget vidtgående beføjelse til at blokere hjemmesider«, hedder det i foreningens høringssvar, som gør opmærksom på, at det danske forslag »på flere punkter« er »mere vidtgående« end den tyrkiske lovgivning for blokering af hjemmesider. IT-Politisk Forening opfordrer derfor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at fremsætte det 200 sider lange lovforslag uden de ti sider, der omfatter blokering af netadresser, og foretager »en grundig analyse«, inden et revideret forslag fremsættes politisk efter en ny høring.

»Den primære anbefaling fra IT-Politisk Forening er at lovforslaget om blokering af hjemmesider helt opgives. Blokering af hjemmesider løser ingen problemer, og vil i bedste fald være virkningsløs symbolpolitik,« mener IT-Politisk Forening.

Også direktør Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia har tidligere advaret om, at lovforslaget »er en glidebane, og lovforslaget rammer langt bredere end oprindeligt tilsigtet«.

Nemt at omgå blokering

En blokering er nemlig nem at omgå, hvis man bruger såkaldte - gratis eller betalte - proxyservere, hvor man ikke taster en omstridt internetadresse direkte ind i adressefeltet men først går til en »mellemadresse« og her taster den omstridte internetadresse ind.

Teleindustrien opfordrer samtidig til, at staten dækker udgifterne til administration og mulige efterfølgende retssager som følge af lovforslaget, samt at det bliver muligt at følge med i, hvilke sider der blokeres for. I dag fører Teleindustrien selv en liste over blokerede sider og offentliggør den på sit eget netsted for at sikre overblikket.

Læs mere: Se Teleindustriens liste over netadresser, der lige nu blokeres for (PDF-fil)