Mistanke om tusindvis af tilfælde med coronafusk

I 2020 har Hvidvasksekretariatet behandlet tusindvis af underretninger om mulig svindel med de kompensationsordninger, som Folketinget har vedtaget som følge af coronakrisen.

Alarmklokkerne ringede rekordmange gange hos SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet, i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvidvasksekretariatet har modtaget 4.433 underretninger om mulig svindel med coronahjælpepakker i løbet af 2020.

Det viser sekretariatets statistik for året, skriver Finans.

Ud af de 4.433 underretninger er der foretaget 2.654 indberetninger til andre myndigheder.

Især ordningen for lønkompensation, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i marts 2020 under første coronanedlukning, er involveret i en stor del af sagerne om mulig svindel, fortæller Jørgen Andersen, leder af Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), til Finans.

Det er primært bankerne, der underretter Hvidvasksekretariatet om mulig svindel med hjælpepakker. Hos Hvidvasksekretariatet bliver underretningerne vurderet og eventuelt sendt videre, og omkring to tredjedele er sendt videre til Erhvervsstyrelsen.

Mistanker om hvidvask slog rekord

I 2020 slog antallet af mistænkelige forhold om især hvidvask endnu en gang rekord med 73.261 underretninger, hvilket er fem gange så mange underretninger som i 2015. 80 procent af underretningerne stammer fra pengeinstitutter.

»Det stigende antal underretninger er godt, og pengeinstitutterne og andre gør et rigtig godt stykke arbejde for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Dette store arbejde betyder først og fremmest, at det bliver markant sværere for de kriminelle at kunne hvidvaske udbytte fra deres kriminalitet, men det er også vigtigt, at de fastholder deres fokus på at underrette om mistænkelige forhold,« siger Jørgen Andersen fra Hvidvasksekretariatet i en pressemeddelelse.

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, administrerende direktør for Revisorjura og ekspert i hvidvask, bruger bankerne næsten for mange ressourcer i forhold til resultatet.

»Der bliver brugt enorme ressourcer på at spotte mistænkelige transaktioner og indberette dem, men det fører kun til at få afsløret et relativt lille omfang af kriminalitet,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft til Finans.