Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
DR bragte forleden videooptagelser fra den kontroversielle dyreværnsgruppe Anima, der viser mink, som er vanrøgtede, skambidte eller døde.
- Billederne er stærkt alarmerende og viser mink, der lever under skammelige forhold. Billeder viser efter vores opfattelse meget grove overtrædelser af dyreværnsloven, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
At nogle af avlerne, der misrøgter minkene, oven i købet sidder i Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse, er rystende, mener foreningen.
- Sagen er ikke slut, selv om vi anmelder størstedelen af bestyrelsen i Dansk Pelsdyravlerforening. Der er ikke tale om brodne kar, og minkene i Danmark lider fortsat på farme, hvor der ikke tages hensyn til deres natur og behov, siger hun.
Fødevarestyrelsen har allerede meddelt, at man overvejer en politianmeldelse.
- Jeg er skuffet over, at man kan finde dyr, der bliver udsat for lidelser på den måde, sagde veterinærchef Per Henriksen fra Fødevarestyrelsen til TV Avisen fredag.
Han mener, at erhvervet må stramme sig an og få gjort noget ved de pelsdyravlere, der ikke kan finde ud at behandle de syge og tilskadekomne dyr ansvarligt.
/ritzau/