Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tre svenske ministre vil mandag sende en bunke breve til store amerikanske selskaber som Facebook, Google, Amazon, IBM, Adobe og Apple og tilbyde, at selskaberne kan komme til Sverige.
Det skriver det svenske dagblad SvD.
Selskaberne er blevet udvalgt, efter de klagede over Trumps beslutning om at forlade klimaaftalen, der blev indgået i Paris i 2015. Flere af selskaberne har sagt, at de på egen hånd vil opfylde klimaaftalen og hjælpe med at holde den globale opvarmning under to grader.
»Vi ønsker at lave en hyldest til de selskaber og fortælle, at vi har de samme bekymringer som dem, og at vi tror, at innovation og samarbejde kan løse klimaudfordringen,« siger erhvervsminister Mikael Damberg, der har underskrevet brevet sammen med energiminister Ibraham Baylan og klimaminister Isabella Lövin, til SvD.
I brevene skriver ministrene, at de vil gøre det lettere for virksomhederne at komme og drage fordel af Sveriges unikke energisystem med en høj andel af grøn energi.
Mikael Damberg fortæller til SvD, at mange lande konkurrerer om selskabernes fremtidige investeringer, og han ser Sverige som en god mulighed, fordi landet ifølge ham er på forkant med den grønne energi.