Ministerfejl skader Danmarks grønne omstilling

Hele to gange har klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) lukket et hul i solcelleloven, der både har utilsigtede konsekvenser for satsningen på solenergi i Danmark og udskudt opførelsen af nye havvindmølleparker.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har fået en næse for sin håndtering af lovgivningen om solceller. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fejl i regeringens egen solcellelov rammer den grønne omstilling som en boomerang. I går fik klima- og energiminister Martin Lidegaard en næse efter det andet hasteindkaldte samråd i Klima- og Energiudvalget på bare tre dage, men også for regeringens satsning på grøn energi har sagen store konsekvenser.

Intentionen med solcelleloven var at sætte skub i solenergi herhjemme med en samlet udbygning af solceller på 800 megawatt i 2020. Solanlæggene skulle være bredt fordelt over hele landet på private husstande og i små projekter med lokal forankring. Men på grund af et såkaldt hul i lovgivningen – som ministeren ikke lukkede i december sidste år til trods for, at han blev advaret om problemet hele tre gange – bliver resultatet nu en række meget store projekter, som træder i stedet for små lokale anlæg.

»Den her sag har skadet udbygningen af solenergi på to måder. For det første fordi vi får opført en del store solcelleparker, som aldrig har været intentionen med loven. For det andet fordi al den uro, der er omkring udbygningen af solceller, hæmmer lysten både hos virksomheder og private til at give sig i kast med solceller,« siger Per Clausen, Enhedslistens klima- og energiordfører.

Regning til forbrugerne

Ifølge et frisk notat fra Energistyrelsen dateret 29. maj vurderes det på nuværende tidspunkt, at de anlæg, der vil kunne komme ind under overgangsordningen, vil koste elforbrugerne i størrelsesordenen 50-100 millioner kroner om året i ti år. Altså en samlet regning på 500-1.000 millioner kroner over ti år. Regningen bliver udskrevet i form af en stigning i den såkaldte PSO-tarif, der er forbrugernes pris for den grønne omstilling.

Sagens alvor er der ikke tvivl om.

»Vi har i dag rejst en klar og utvetydig kritik af ministeren på grund af den måde, han har håndteret hele denne solcellesag. Vi har gjort det klart, at det er yderst utilfredsstillende, og det skal han gøre bedre fremover. Vi har også noteret, at ministeren har lovet, at denne sag ikke vil gentage sig,« siger Per Clausen.

Hos oppositionen mener Lars Chr. Lilleholt (V), at der ikke har været en lignende skandalesag på energiområdet i de mere end 12 år, han har siddet i Energiudvalget. Og det er en skærpende omstændighed, at det er anden gang, at der skal lukkes et hul i solcelleloven.

»Hele håndteringen af solcelleområdet har i den grad båret præg af, at der ikke har været styr på tingene. Vi oplevede sidste år i forbindelse med de almindelige små solceller, at ministeren allerede i juli blev opmærksom på, at der var mulighed for, at der ville ske en eksplosion i antallet af solceller. Det betød, at der i løbet af få måneder kom mange tusind solcelleanlæg op, og der blev slået et hul i kassen på to milliarder kroner,« sagde Lars Chr. Lilleholt på gårsdagens samråd.

Grønne projekter udskydes

Problemet er det paradoksale, at prisen på solceller er faldet så meget, at de fastsatte afregningspriser for strømmen har gjort det meget lukrativt at opføre solcelleanlæg. Ifølge aftalen, der lukkede det første hul i november sidste år, iværksættes der derfor en række tiltag, der skal reducere en ekstraregning til forbrugerne. Det rammer regeringens prestigeprojekter med nye store havvindmølleparker på samlet 1.000 megawatt.

Ved at udskyde etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak og indfasningen af havvindmølleparken Horns Rev 3 skal der således spares 1.038 millioner kroner, mens der skal hentes op mod 687 millioner kroner ved at udskyde etableringen af kystmøller. Udskydelsen af Kriegers Flak med ét år vil ifølge det statslige Energinet.dk derudover give en besparelse på 186 millioner kroner, da det udskyder finansieringsbehovet for ilandsføringsanlægget. Det fremgår af den politiske aftale om solceller indgået i november.

De enorme mængder private solcelleanlæg, som loven har medført, er dermed med til at forsinke opførelsen af havvindmølleparkerne, der skal være etableret i 2020.

Den politiske aftale om solceller fra november 2012 sigter efter en samlet udbygning med solceller på 800 megawatt i 2020. Men med den udbygning, der nu kan forventes etableret i år, kan den samlede tilsluttede effekt med eksisterende anlæg og anlæg omfattet af den forventede overgangsordning nå op på 560 megawatt inden årets udgang. Det ligger således inden for rammen af den politiske aftale, understreges det i Energistyrelsens notat dateret 29. maj.

Regning for energiforlig under lup

Efter gårsdagens samråd skal der dog nu tages en ny drøftelse af overgangsordningen, som kan medføre, at den kommer til at omfatte endnu flere solcelleanlæg. Allerede med de nu ventede 560 megawatt kommer mængden til at brage gennem det loft på 500 megawatt i aftalen, hvor det er krævet, at støtteniveauet skal revurderes.

Lars Chr. Lilleholt (V) vil da også have hele regningen for sidste års energiforlig belyst igen.

»Det kommer til at koste danske elforbrugere rigtig, rigtig mange penge. Det må også betyde, at vi kommer til at kigge på hele regningen for det samlede energiforlig,« var meldingen fra Lars Chr. Lilleholt i går.

Berlingskes afdækning af solcelleskandalen trækker nu også Lidegaards ministerkollega i Justitsministeriet, Morten Bødskov (S), ind i sagen. Bødskov kaldes i hastesamråd i Retsudvalget, fordi meget tyder på, at Berlingskes afsløringer ikke havde været mulige med den ny offentlighedslov, som Folketinget er i gang med at vedtage.

Martin Lidegaard ville ikke stille op til interview i aftes, men fastholdt på samrådet, at den grønne danske energipolitik trods forsinkelser og utilsigtede konsekvenser af solcellelovgivningen er uændret.

»Billedet med en solcellelovgivning, der er hullet som en ost, kan jeg desværre ikke helt fraskrive mig oven på de her to samråd. Jeg må så til gengæld sige, at jeg er 100 procent overbevist om, at det ikke gør sig gældende for resten af vores energipolitiske lovgivning,« sagde Martin Lidegaard.