Minister: Vi kommer ikke ud i alle afkrogene af Danske Banks hvidvasksag

Finanstilsynet har ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov ikke været tilstrækkeligt kritiske i Danske Banks hvidvask-sag. Men han erkender samtidig, at det bliver svært at få belyst alle detaljer i skandalen.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) var tirsdag i samråd om Danske Bank og hvidvasksagen på Christiansborg i København. Her åbnede han både op for en kritik af Finanstilsynet og flere ressourcer til samme tilsyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Rasmus Jarlov er forarget, dybt skuffet, og han undrer sig. På tirsdagens samråd om Danske Banks hvidvasksag sad de mere ladede ord løst hos både erhvervsministeren og ordførere fra samtlige af Christiansborgs partier.

»Jeg er dybt skuffet over Danske Bank. Banken har ikke løftet sin samfundsopgave i den her sag. Jeg undrer mig over, at banken ikke reagerede tidligere og mere alvorligt,« lød det fra ministeren.

Omdrejningspunktet for samrådet, der var det ottende af slagsen i hvidvasksagen, var i høj grad Finanstilsynets rolle i hele sagen. Det kom blandt andet på baggrund af et interview med Finans.dk, hvor tilsynsdirektør Jesper Berg forklarede, at man ikke ville kunne komme til bunds i alle detaljer om sagen, selv om man nu har genåbnet sin undersøgelse af sagen.

Flere ressourcer til Finanstilsynet

Flere af partiernes ordførere ville have svar på, hvorvidt der kunne tilføres flere ressourcer til tilsynet, der i øjeblikket har en årlig driftsbevilling i niveauet 350 mio. kr. Til sammenligning har Danske Bank brugt omkring 200 mio. kr. på den advokatundersøgelse af hvidvasksagen, som blev offentliggjort i midten af september.

»Der har ikke været fremsat et ønske om flere ressourcer fra Finanstilsynet, men jeg finder det naturligt, at der kan være et behov for det, selv om der ikke bliver spurgt. Derfor har jeg bedt om en redegørelse, og hvis der er et behov for flere ressourcer, så får tilsynet det,« lød det fra ministeren.

Men Rasmus Jarlov var også villig til at erkende, at tilsynet ikke nødvendigvis havde løftet sin del af opgaven i hele forløbet omkring de 1.500 mia. kr., der er flydt igennem Danske Banks estiske filial, hvoraf en stor del mistænkes for at være hvidvaskede penge.

»Finanstilsynet kunne godt have været mere kritisk. Det er også Finanstilsynets egen opfattelse, at man skulle have været mere kritiske over for de oplysninger, man fik fra Danske Bank. Finanstilsynet skal være en lige så bidsk vagthund over for store såvel som små banker,« sagde ministeren.

Der er en grænse

Men erhvervsministeren understregede også et behov for at forventningsafstemme i forhold til Finanstilsynet og Bagmandspolitiets muligheder i forhold til at undersøge samtlige 15 mio. transaktioner, der er foretaget i hvidvasksagen ifølge bankens egen undersøgelse.

»Der kommer til at være en grænse for, hvor meget ud i afkrogene af de 15 mio. transaktioner vi kan komme. Der er simpelthen ikke nok mennesker i Danmark, til at vi kan gøre det. Vi kommer til at undersøge det her så grundigt som muligt,« sagde han.

Gentagne gange henviste Rasmus Jarlov til, at han og en bred forligskreds har indgået en aftale om at skærpe hvidvaskloven nok engang. Samme dag, som Danske Bank kunne præsentere sin advokatundersøgelse, stillede erhvervsministeren sig nemlig op og fortalte om, at der ville ske en ottedobling af bødeniveauet for hvidvask.

Skærpede straffe

Hvis en dansk storbank har en fortjeneste på 1,5 mia. kr. på hvidvask, udløser det i dag en bøde på tre-fire milliarder kroner. Fremover vil den bøde lyde på 24-30 mia. kr. Samtidig indføres der skærpede muligheder for at nægte bankdirektører retten til at bestride deres position i en bank i Danmark, hvis de har været involveret i hvidvask eller ikke sørget for en tilstrækkelig indsats mod hvidvask i banken.

»Jeg er enig, at Danske Bank ikke har været bange nok for loven og myndighederne. Derfor har vi også skærpet loven,« sagde Rasmus Jarlov.

Det fik Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen til at sætte spørgsmål ved, om det nu også ville hjælpe.

»Siden finanskrisen er der ikke én eneste direktør, der har tilbragt fem minutter i fængslet. Og nu kommer så denne sag med så mange nuller, at man ikke kan fatte det. Jeg kan godt forstå, at folk er forargede,« lød det blandt andet.

»Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er færdige med at tage nye initiativer. Jeg deler forargelsen. Det støder også mig, at der kan være foregået hvidvask for så absurde beløb, uden at der hidtil er faldet nogen domme. Vi gør, hvad vi kan. Vi vil have, at vores banker er rene. Strafmulighederne er nu blevet hårdere, bøderne markant større, og der er også mulighed for fængselsstraffe,« lød ministerens svar.