Minister pudser vagthund på PFA-kundemodel

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil nu have undersøgt, om landets største pensionsselskab, PFA, opfører sig ordentligt over for sine kunder.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PFA er blevet hårdt kritiseret for at give nye kunder flere såkaldte afkastgaver end gamle kunder med en garantiopsparing. Det sker konkret ved, at nye kunder får lov til at placere en stor andel af deres opsparing i en særlig og yderst attraktiv kasse med navnet Individuel Kundekapital, der har givet et afkast på 20 pct. om året i mange år.

Det skriver Finans.

»Forbrugerne skal kunne stole på, at pensionsselskaberne behandler deres kunder efter reglerne. Der må ikke opstå tvivl om lovligheden af pensionsselskabernes ageren i forhold til nye og gamle kunder, som det er tilfældet i den konkrete sag om fordelingen af den såkaldte Kundekapital i PFA Pension,« siger Troels Lund Poulsen til Finans.

Han sender nu sin vagthund efter PFA.

»Jeg vil nu bede Finanstilsynet vurdere, om der er behov for at ændre reglerne, eller om de kan udformes på en anden måde, der skaber mere gennemsigtighed,« siger Troels Lund Poulsen.