Minister møder kritisk branche i Bangladesh-sag

Handelsminister Pia Olsen Dyhr har sat den danske tøj- og tekstilbranche i stævne for at diskutere Bangladesh-tiltag og fastholder sit ønske om åbne leverandørlister trods modstand.

Danske virksomheder, der får produceret tøj og tekstiler i Bangladesh, skal tage mere ansvar, mener handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Fredag mødes hun med branchen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW BIRAJ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kræver, at de danske tøj- og tekstilvirksomheder strammer sig an i Bangladesh, hvor mange af deres leverandører holder til. På et møde fredag ventes virksomhederne at underskrive en aftale med regeringen om, hvordan de sammen kan sikre bedre arbejdsforhold for arbejderne i landet.

Det sker efter, at syfabrikken Rana Plaza i Bangladesh styrtede sammen i slutningen i april, og knap 1200 syersker omkom, mens de var på arbejde. Danske PWT Group, der blandt andet driver Tøjeksperten, fik produceret tøj på netop den fabrik, mens mange andre danske tøjfirmaer producerer andre steder i landet, og ifølge handelsministeren er et af de vigtigste midler i kampen mod ringe sikkerhed på de bangladeshiske arbejdspladser, at alle ved, hvem der får produceret, hvor.Aftalen, som Berlingske Business har set, omhandler - foruden de åbne leverandørlister - arbejdernes rettigheder og et mål om færre kemikalier i produktionen. Især de offentlige leverandørlister har tidligere fået tøjvirksomhederne PWT Group, Jysk og Bestseller op ad stolen, fordi det af »konkurrencemæssige hensyn« ikke er i virksomhedernes interesse at opgive navne og adresser på fabrikkerne, lød det.

Trods modstanden holder Pia Olsen Dyhr fast i, at listerne skal være tilgængelige:

»Ved at vise hvem der er ens leverandører, viser man også, at man står ved leverandørerne og arbejder sammen med dem om at forbedre deres CSR-niveau. I relation til Bangladesh vil det have den betydning, at man får identificeret de leverandører, som f.eks. producerer i faciliteter med utilstrækkelig brand- og bygningssikkerhed,« siger hun i et skriftligt svar til Berlingske Business.

I branchen er der forståelse for, at der skal ske noget - omend det er på en anden facon. For det er ikke et problem, som parterne kan løse alene som regering eller virksomhed, siger Morten Lehmann, der er formand for DIEH og CSR-chef i tøjvirksomheden IC Companys, forud for mødet.

»Vi skal løse det sammen og se på, hvor vores kompetencer hver især ligger.«
Nej til tidligere aftale

Til morgendagens møde er virksomhederne Jysk, Bestseller, IC Companys, PWT Group (bla. Tøjeksperten og Wagner), IKEA Danmark, Katvig, DK Company, Beierholmsvæverier, Neutral.com, Sourcing House og ni repræsentative detailvirksomheder med leverandører i Bangladesh inviteret. Samtidig sidder Dansk Supermarked og Coop, en række fagforbund, udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og flere brancheorganisationer også med.

Noget af det, der skal diskuteres, er de såkaldte audits - kontroller - som allerede finder sted på fabrikkerne i Bangladesh. Men kravene til kontrollerne skal strammes, mener Pia Olsen Dyhr:

»Der er forskellige måder at gøre det på, og nogle virksomheder bestræber sig på, om de f.eks. kan samarbejde indbyrdes om at skabe fremskridt. Audits er en velkendt CSR-metode, men den har også sine begrænsninger. Individuelle virksomheders audits kunne jo netop ikke afsløre bygningsfejlene i Savar, fordi bygningssikkerhed ikke var noget, der indgik i checklisterne. Så fremover må det i hvert fald være et krav til audits, at de bliver udvidet med krav til bygningssikkerhed.«Mødet i morgen kommer efter, at fagforbundet HK Handel i skarpe vendinger kritiserede de danske tøj- og tekstilvirksomheder for ikke at skrive under på en fælles aftale om leverandørernes forhold i Bangladesh. En aftale, som detailkæmper som H&M, Zara og Tesco havde underskrevet, men som ingen af de store danske virksomheder ville sætte deres signatur på. Således afviste Bestseller, Jysk, Dansk Supermarked, PWT Group og IC Companys at skrive under og forklarede det blandt andet med, at konsekvenserne af aftalen var uklare, og at selskaberne ville gå ad andre veje for at sikre arbejdernes forhold i Bangladesh.