Minister: Ingen frygt for skyhøje bredbåndspriser

Videnskabsministeren satser på, at de sidste sorte huller på danmarkskortet skal have lynhurtig netadgang via mobilnettet.

Selv om man bor langt væk, skal man alligevel have superbredbånd om senest ti år, og det skal ikke koste mere her end i storbyen, lover videnskabsministeren. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Danskere, der bor i et sort bredbåndshul, kommer ikke til at betale mere for at få en internetforbindelse i superfart end dem, der bor i storbyerne.

Det lover videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), når samtlige husstande og virksomheder i Danmark senest i 2020 vil kunne købe en internetforbindelse, der er 25 gange hurtigere end gennemsnittet i dag.

»Der er i dag ikke nogen postnumre i Danmark, hvor der ikke er mindst to konkurrerende bredbåndsteknologier repræsenteret. Der kan dog i dag være begrænsede områder, hvor det kun er ét selskab, der kan levere bredbånd. Dette betyder ikke, at disse områder har væsentligt højere priser end andre steder i landet. Grundlæggende er det tanken bag målsætningen, at man som forbruger skal kunne få den pågældende hastighed til en rimelig pris i forhold til det, som den udbydes til på samme eller tilsvarende teknologi andre steder i landet,« siger videnskabsministeren til Business.dk.

Sorte huller i ... Ballerup

De sorte huller findes ikke kun på en fjern mark med kilometer til nærmeste nabo. F.eks. kan man i Ballerup i Storkøbenhavn nogle steder ikke få en internetforbindelse på blot 0,5 megabit i sekundet - hvor regeringens mål nu er, at alle skal kunne købe en forbindelse på 100 megabit om ti år.

Charlotte Sahl-Madsen vil lægge krav om geografisk dækning ind, når staten fremover sælger frekvenser.

»Vi er villige til f.eks. at stille krav i forbindelse med kommende frekvensudbud om at dække de resterende huller. Det vil sige, at de selskaber, der vælger at byde, også påtager sig en eventuel forpligtelse. Hvordan det præcis skal skrues sammen rent teknisk, har vi dog ikke lagt os fast på, ikke mindst da en tidshorisont på ti år inden for televerdenen er temmelig lang tid,« siger hun.

Forpligtelser på auktion næste år

I 2013 skal der sælges plads på frekvensbåndet 800 MHz, som blev ledigt, da Danmark slukkede for det gamle TV-signal. Det er velegnet til det nye supermobilnet, 4G (eller LTE), som skal levere mobilt bredbånd til flest mylige. Da der er tale om en lavere frekvens, rækker den samtidig længere.

»På den baggrund skal mobilselskaberne opstille færre mobilmaster for at skabe en god dækning. Det gør opfyldelsen af et eventuelt dækningskrav væsentligt billigere. 800 MHz-frekvenserne forventes udstedt i en auktion til næste år. Senest i 2017 og igen i 2019 vil der endvidere skulle tages stilling til anvendelsen af nogle af de frekvensbånd, som også vil kunne anvendes til LTE. Det vil derfor være nærliggende også i den forbindelse at evaluere udviklingen og overveje dækningsforpligtelser,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Telia: Planen hænger ikke sammen

Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner, siger til Berlingske Business onsdag, at teleselskaberne har brug for ro til at kunne planlægge deres investeringer. Han mener derfor, at noget halter i ministerens plan frem til 2020. I 2017, tre år før, skal de tre store selskaber - TDC, Telenor og Telia - nemlig genforhandle licenserne til deres nuværende mobilnet. Her risikerer de nu at blive pålagt at dække bestemte geografiske områder fuldtud.

Der står godt 10.000 mobilantenner i Danmark lige nu, heraf er de 3.000 fritstående master. De næste to til to og et halvt år skal der 5.000 nye antenner op - 15 procent af dem i udkanten af byområderne og på landet, hvor de skal dække større områder. Det koster en lille million kroner at rejse en mobilmast, inklusive det lille hus med elektronikken. Resten af de 5.000 er antenner, der i byerne placeres på tage, skorstene, façader og lignende.

Ingen penge fra staten

Staten stiller ikke med penge til at sikre 100 procents dækning, og det er telebranchen godt tilfreds med.

»Nej, vi har et princip om, at udrulningen skal være markedsbaseret og teknologineutral. At sende penge efter et bestemt område eller en bestemt teknologi vil bryde med det princip, som har sikret Danmark topplaceringer på bredbåndsområdet. Derfor vil vi hellere lægge kriterier ind i kommende udbud, som kan være med til at sikre, at hele Danmark bliver dækket med højhastighedsbredbånd,« siger videnskabsministeren.