Danmarks formentlig ældste, politiske forlig skal nu moderniseres, og derfor har teleminister Lars Christian Lilleholt (V) indkaldt alle partier i Folketinget til inden sommerferien at drøfte, hvordan teleforliget fra 1999 kan blive til en ny og bredere, politisk aftale, så der kan skabes ro om tele- og internetbranchens investeringer og få sikret en bedre mobil- og bredbåndsdækning overalt i landet.

Det lovede energi-, forsynings- og klimaministeren, da han mandag morgen indledte telebranchens årsdag, Tele2016, i Ingeniørforeningens Hus i København, og det blev hilst velkommen af både telebranchen og kommunerne, som dog begge gerne ser mere tryk på speederen.

I gang inden sommerferien

»For 17 år siden, i 1999, så verden anderledes ud end i dag. Teleforliget var med til at sikre stabile rammer for telebranchens udvikling, men verden i 2016 er ikke den samme som i 1999. Der er helt andre udfordringer, f.eks. faldende investeringer, og der er de seneste år indgået store, politiske aftaler på teleområdet uden for telekredsen. Branchen har brug for en stabil og bred dækning, og derfor går vi forventeligt i gang med at se på en modernisering af teleforliget inden for de kommende måneder,« sagde Lars Christian Lilleholt.

Han fastholder, at telepolitikken stadig skal bygge på en markedsbaseret udrulning af mobilnet og bredbåndsforbindelser, altså uden statsstøtte men i en sund konkurrence, og at det samtidig skal være såkaldt teknologineutralt - altså at det ikke er afgørende, om forbindelsen kommer via fastnettet, mobilnettet, kabel-TV-nettet eller fibernettet, bare den kommer, når ud og virker.

Teleforliget fra 1999 fastsætter de politiske målsætninger og styreredskaber, som dagens tele- og IT-marked reguleres efter. I forligskredsen drøftes f.eks., hvor lang tid teleselskaberne må binde kunderne på mobilabonnementerne, og alle partier fra dengang (De Radikale, Socialdemokraterne, SF, Venstre og De Konservative og også Centrum-Demokraterne) skal være enige, hvis noget skal ændres. Men det betyder også, at de partier, som siden er kommet til - Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti - ikke er med ved bordet i første omgang, hvad de flere gange har efterlyst.

TDC: Husk at få det hele med

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, er glad for, at et nyt teleforlig er på vej, men opfordrer til både at fastholde de gode dele af det gamle forlig og få nogle væsentlige, nye punkter skrevet ind, heriblandt at få åbnet ikke kun TDCs net for, at konkurrenter kan leje sig ind til regulerede priser, men også at konkurrenternes net, især energiselskabernes fibernet, skal åbnes, så f.eks. TDC kan leje sig ind her.

»Det er det helt rigtige at fastholde den markedsdrevne udvikling og en teknologineutral tilgang. Men man bør gøre al infrastruktur i Danmark tilgængelig og konkurrenceudsat. Desuden skal der ses på ommunernes rolle, for selv om vi heldigvis oplever at få mere hjælp til at få lov itl at bygge master, er det problematisk, at der investeres offentlige midler i at bygge infrastruktur i konkurrence med private aktører.Det bremser naturligt nok for investeringslysten blandt private aktører,« sagde TDC-topchefen.

Hun slog samtidig fast, at kommunerne bør lave visionære udbud og dermed skubbe på udviklingen i den rigtige retning, så hastighederne på bredbåndsforbindelserne kommer op. Hun finder det også helt rigtigt, at når der i efteråret 2016 holdes auktion over flere frekvenser til mobiltelefoni og mobilt bredbånd blandt teleselskaberne, så skal staten stille krav om, at teleselskaberne kun kan købe frekvenserne på det såkaldte 1.800 megahertzbånd, hvis de samtidig forpligter sig til at forbedre dækningen.

»Det giver fin mening at stille dækningskrav, men så er det også en god ide at bruge de penge, som man får ind, på at løse problemerne i først og fremmest yderområderne,« lød hendes opsang til regeringen.

De seneste mange år er pengene gået fra auktionerne - altså milliardbeløb - direkte i statskassen, hvor de tidligere var øremærket til netop at gøre mobil- og bredbåndsdækningen bedre.

Kommuner: Man kan blive så desperat...

Koldings borgmester Jørn Pedersen, som også er formand for Kommunernes Landsforenings miljø- og teknikudvalg, bakker også fuldt op om et nyt teleforlig.

»Det er nødvendigt, men det bør være utroligt ambitiøst. Den digitale infrastruktur er lige så vigtig som veje, jernbaner, el- og vandforsyning, og der skal være lige adgang til mobil og bredbånd, uanset hvor man bor i landet. Vi vil som kommuner gerne spille med, og vi har ikke behov for at gå i konkurrence med det private marked, men man kan blive så desperat, at man gør det,« sagde Jørn Pedersen om de kommuner, som selv har taget fat om at få bedre forbindelser, fordi de ellers ikke kan få privatpersoner og virksomheder til at slå sig ned.

Han påpegede dog, at »der er utroligt langt til 2020«, så han opfordrede til at få fremrykket auktionen over 1.800 MHz-frekvenserne.

SE: Så træd dog på den vækstmotor

Niels Duedahl, der er koncernchef for energiselskabet SE/Sydenergi, som ejer Danmarks næststørste kabel-TV-selskab Stofa, opfordrede direkte Folketinget til at få en bedre koordinering.

»Det er svært for Folketinget at styre digitaliseringen, for den skærer på tværs af ministerierne, og alt for mange institutioner er inde over. Der bør startes et nyt folketingsudvalg, Digitaliseringsudvalget, så vi kan få den politiske forankring på plads. Derudover har vi brug for en visionær strategi. Tænk på Danmark som et gigabitsamfund! Det er et fundamentalt og afgørende vækstben for samfundet. Det er en vækstmotor, som vi skal aktivere og træde hårdere og hårdere på, og derfor skal vi have meget stre ambitioner,« slog Niels Duedahl fast og opfordrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sætte sig for bordenden.