Minister griber ind over for »urimelige gebyrer« på Betalingsservice

Et bredt politisk flertal på Christiansborg har torsdag indgået en aftale, der skal sikre, at Betalingsservices gebyrer ikke er »urimeligt høje«. Men de kan ikke garantere, at de omstridte gebyrer bliver sat ned.

Erhvervsordførerne mødte medierne efter deres møde om betalingsløsninger for Nets i Erhvervsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En række nødhjælpsorganisationer, erhvervslivet og Forbrugerrådet har rejst kritik af Nets’ gebyrer på Betalingsservice, som fra flere sider er blevet fremhævet som »urimeligt høje«.

Nu er et bredt politisk flertal blevet enige om at stramme gebyrreguleringen, der skal sikre, at Betalingsservice-gebyrerne ikke stikker af.

Simon Kollerup (S), erhvervsminister

»Efter at have hørt de forskellige parter står det nu klart for mig, at der er behov for politisk handling, som tilgodeser alle brugere af Betalingsservice.«


Den nye politiske aftale betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får styrket indgrebsmulighederne over for direkte debiteringsløsninger, som blandt andet omfatter Betalingsservice. Dermed vil styrelsen kunne befale, at priserne skal sættes ned, hvis den kan dokumentere, at der er tale om »urimelige priser«.

»Efter at have hørt de forskellige parter står det nu klart for mig, at der er behov for politisk handling, som tilgodeser alle brugere af Betalingsservice. Det er også tydeligt for mig, at der er behov for at handle så hurtigt som muligt på området,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse og tilføjer, at det er vigtigt, at udbydere ikke kan udnytte en stærk markedsposition til at opkræve »urimelige gebyrer«.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet, de Radikale Venstre, de Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Betalingsservice har »monopollignende karakter«

Berlingske kunne i sidste uge fortælle, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en ny analyse konkluderer, at Betalingsservice sammenlignet med andre lande har mere monopollignende karakter i det danske marked. Det skyldes, at Nets udbyder Betalingsservice sammen med en stribe danske banker, hvorimod de udenlandske pendanter udbydes fra bank til bank og altså er oppe imod en hårdere konkurrence. Cirka 90 pct. af alle danske husstande er da også tilmeldt Betalingsservice. Til sammenligning havde konkurrenten MobilePay Subcriptions – MobilePay til abonnementsbetalinger – 180.000 brugere i Danmark i midten af 2019.

Simon Kollerup oplyste torsdag på et pressemøde, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter nytår vil iværksætte en undersøgelse af priser og avancer inden for betalingsserviceløsninger og beslægtede markeder.

For mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konkluderet, at Betalingsservice har monopollignende karakter, er det ikke blevet undersøgt, om Betalingsservices gebyrer reelt er urimeligt høje. Dermed er det også uvist, om den politiske aftale vil føre til, at gebyrerne bliver sat ned.

Målt med offentligt tilgængelige listepriser er Betalingsservice umiddelbart den dyreste direkte debiteringsløsning i Danmark. Grundydelsen for Betalingsservice er på 4,32 kr., hvis kreditor samtidig har tegnet et kvartalsabonnement. Både automatisk kortbetaling med priser på eksempelvis 0,79-2,75 kr. og MobilePay Subcriptions med priser mellem 1,00-2,75 kr. er billigere løsninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger derudover, at prisen på Betalingsservice siden 2003 har været nogenlunde konstant, og at Nets’ faldende transaktionsomkostninger ikke har resulteret i en lavere pris på Betalingsservice.

Uvist om gebyrer bliver sat ned

Omvendt har Nets argumenteret for, at realprisen på Betalingsservice er faldet 15 pct. de seneste 12 år set i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet.

»Samtidig har øget konkurrence og compliance-omkostninger gjort, at vi har måttet investere mere i produktudvikling. Derudover bør man se på den værdi, Betalingsservice skaber for mange af vores kunder. Her viser Betalingsrådets analyser, at Betalingsservice alene i perioden 2009-2016 har reduceret de samlede omkostninger i virksomhederne med mere end to mia. kr.,« sagde Thomas Jul, der er landechef for Nets, i sidste uge til Børsen.

Eftersom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endnu ikke har foretaget dens undersøgelse, kan Simon Kollerup ikke garantere forbrugere, virksomheder og nødhjælpsorganisationer, at gebyrerne bliver sat ned. For han mener ikke, at de skal dikteres fra politisk hold.

»Vi har helt bevist ikke haft en intention om at sætte et bestemt beløb på, hvad det skal koste. Det vigtige for os har været, at man kan være sikker på, at man ikke betaler urimeligt meget. Derfor skal vores myndigheder have de rigtige værktøjer til at holde øje med det,« siger han.

Nets meddeler torsdag, at det ikke er muligt at få et interview. Men Thomas Jul udtaler i en skriftlig kommentar:

»Vi vil kraftigt opfordre til, at den analyse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventeligt kommer til at gennemføre i 2020, bliver en grundig og redelig markedsanalyse, der inddrager data for de seneste års udvikling på markedet for regningsbetalinger – ikke kun for direkte debitering – og som forholder sig til den internationalisering og liberalisering, der allerede er sket, og som kun vil tage yderligere fart i de kommende år,« skriver han.

Nets solgte i august Betalingsservice i en kæmpehandel til over 21 mia. kr. Handlen afventer stadig godkendelse fra myndighederne, men eksperter forventer, at amerikanske MasterCard vil få grønt lys til at overtage Betalingsservice.

Både Nets og MasterCard har afvist at kommentere, om handlen tager højde for, at torsdagens politiske aftale kan ende med at reducere indtjeningen i Betalingsservice kraftigt, og om salgsprisen dermed risikerer at falde.