Mini-PC - med Linux eller Windows?

En af årets julegaver bliver utvivlsomt mini-PCen. Men skal man købe den billigere Linux-model, eller bør man vælge Windows-udgaven? Business.dk giver gode råd.

Mini-PCerne har på under et halvt år skabt en hel revolution på computermarkedet, og der vil ligge rigtigt mange af de små, billige og fikse mini-PCer under juletræet i år. Men det er ikke nødvendigvis let at vælge, hvilken model man vil købe.

Analysehuset Gartner forventer, at der i år sælges 5,3 millioner mini-PCer, til næste år 7,7 millioner og i 2010 11,1 millioner styk. 89,1 procent af de solgte mini-PCer anvendes til privatbrug.

Det helt generelle, gode råd, når man køber enhver form for bærbar PC, er: Prøv den!

Tryk på tasterne og mærk, om de føles behagelige at arbejde på, og hør, hvor meget de larmer. Se efter, at der er danske bogstaver på tastaturet, og at de to vigtig(st)e taster - Delete og Enter - sidder som yderste taster til højre, så de er lette at ramme.

Kik også på skærmen: Er størrelsen god at arbejde ved? Er den i højglans eller mat? Højglans er rigtigt flot, når man vil se film og billeder, men sidder man under dårlige lysforhold eller (endnu værre) udendørs, kan man ofte intet se på grund af reflekserne i den.

Mini-PCer er ikke egnet til at spille computerspil på.

Men man kan sagtens koble en stor skærm, et stort tastatur og en løs mus på mini-PCerne.

Ekstra batteri og DVD-drev?

Med mini-PCerne bør man overveje to ting ekstra: Er det medfølgende batteri nok, og bør man købe et løst CD-/DVD-drev?

Til de fleste mini-PCer kan man købe et »dobbeltbatteri«. Det kan holde dobbelt så længe som det normale (og det normale klarer typisk max. tre timers arbejde), men dobbeltbatteriet er også dobbelt så stort - og dobbelt så tungt - som det normale. Hvis man påtænker længerevarende brug uden stikkontakter i nærheden, bør det overvejes seriøst trods vægten.

Mini-PCerne er så små, at de ikke har CD-/DVD-drev. Der er ikke plads til det, og det ville få dem til at veje langt mere. Man kan i stedet købe et løst drev (for 600-800 kroner), som via USB-stik kan sluttes til. Spørgsmålet er, om man har brug for det - ud over, hvis man får kludret så meget i det, at det bliver nødvendigt at geninstallere styresystemet på computeren. Filer m.m. kan langt lettere overføres via en USB-nøgle, så kun hvis man har behov for at se film, er der reelt brug for det.

Linux eller Windows?

De første mini-PCer fandtes kun med Linux som styresystem. Siden har Windows XP fået en renæssance. Og derfor er man nødt til at foretage et valg.

Ifølge Acer og Asus selv er der Linux på omkring en tredjedel af de solgte mini-PCer.

Typisk er der 700 kroners forskel på Linux- og Windows-udgaverne af mini-PCerne. Linux-udgaven har typisk mindre arbejdshukommelse og mindre harddisk. Linux-modellerne har typisk kun 512 MB RAM-arbejdshukommelse, hvor Windows-udgaven har mindst dobbelt så meget. Linux-udgaven har også kun 8 GB harddiskplads, hvor Windows-udgaven har 120-160 MB. Men Linux kræver ikke nær så meget af hardwaren, som Windows gør, og Linux-udgaven har en SSD-disk uden mekaniske dele, hvor Windows' krav er større og derfor kræver en rigtig, mekanisk harddisk, som også vejer mere. Og 8 GB harddiskplads er mere end rigeligt til masser af dokumenter, en hel del musik og mere til på farten, så man kommer ikke i pladsbekneb med det første.

Linux-udgaven har desuden fordelen af, at den starter lynhurtigt. Det tager under 20 sekunder at være klar og så endnu fem-ti sekunder, før det trådløse net er gen- og godkendt. Tilsvarende lukker man lynhurtigt PCen. Alt i alt noget, der virkelig gør den anvendelig på farten. Windows er en mere træg sag men naturligvis også mere velkendt, så det er en smagssag, hvad man helst vil anvende.

Programmerne på Linux-modellerne er selvsagt ikke identiske med Windows-modellerne, men mange findes til begge systemer. På Linux kan man ikke installere Microsoft Office 2007, som en del har nu. Derfor kan man ikke åbne tilsendte Office 2007-dokumenter på Linux-modellerne (men det kan man omvendt heller ikke på Windows-PCer, der ikke har ekstra oversættelsesprogrammer installeret). Den gratis kontorpakke OpenOffice, som typisk er med på Linux-modellerne (men også findes til Windows og Mac), klarer dog alle andre typer af Microsoft Office-dokumenter.

De - endnu få - mini-PCer med Linux-udgaven Ubuntu fungerer, som man kender det fra Windows-verdenen. Alle øvrige modeller (fra Acer og Asus som de førende) har Linux-udgaver installeret, der kan alt det, man har brug for. Det er bare ikke så let selv at lægge nye programmer ind.

Til gengæld kan man skrive, gå på nettet, være på Messenger, se billeder, høre musik, se film (via et løst DVD-drev), overføre dokumenter til og fra andre Windows-PCer via USB-stik o.s.v., ganske som man er vant til.

LÆS MERE