Mineselskaber overvejer deres fremtid i Grønland efter magtskifte

Exit. Grønlands kommende landsstyreformand Aleqa Hammond og hendes parti Siumut er under hårdt pres fra mineselskaber, der advarer mod konsekvenserne af indførelse af royalties.

Hvis det nye styre i Grønland ikke snart melder en klar minepolitik ud, vil de store mineselskaber overveje deres investeringer. Foto: NunaMinerals Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønlændernes drøm om at blive en minenation, der kan skaffe mange nye job og milliardindtægter til et minisamfund med knapt 57.000 indbyggere, tegner til at blive en stenet og længere vej end ventet.

I disse dage svirrer det i Nuuk med rygter om, at en håndfuld mineselskaber i protest mod Grønlands kommende landsstyreformand, Aleqa Hammond og partiet Siumuts linje i værste fald er på vej til at forlade Grønland og bedste fald sætter deres aktiviteter og investeringer på standby i lang tid.

I kulisserne lægger både mineselskaber og projektmagere ifølge Berlingskes kilder stærkt pres på Grønlands første kvindelige regeringsleder fra det socialdemokratiske Siumut, der ventes at præsentere sin regering i dag eller i morgen.

Det sker tilsyneladende for at advare det nye landsstyre om konsekvenserne ved at indføre omsætnings- eller produktions-royalties på mineraler og stramme storskala-loven, der blev vedtaget i december. Det er især disse to mærkesager, som Aleqa Hammond og hendes partifæller gik til landstingsvalg på, og som siumutterne blev valgt på 12. marts.

Kritik af sagsbehandlingstid

Oven i det er flere mineselskaber grundigt trætte af den grønlandske råstofforvaltnings lange sagsbehandlingstid af deres ansøgninger om udnyttelsestilladelser på mineraler, som har ligget stille, siden landstingsvalget blev udskrevet den 31. januar.

Det britiske mineselskab London Mining, som har søgt om tilladelse til at bygge Arktis’ største mine – en jernmine ved Nuuk til 13 mia. kroner – har efter flere års højt aktivitetsniveau med op mod 300 mio. kroner i investeringer i efterforskning besluttet at indskrænke aktiviteterne til blot at betale lønninger til en grønlandsk informationschef og en kontorleder. Samtidig har firmaet endnu ikke haft held med at finde investorer til byggeri af mineprojektet. Og det er en farlig coctail.

»Jeg forventer ingen store operationer i 2013,« siger projektdirektør i London Mining Greenland, kinesisk-fødte Xiaogang Hu.

Selskabet har netop opsagt lejekontrakten på et stort eksklusivt kontor på fjerde sal i et kontorhus i Nuuks bymidte. I stedet flytter London Mining til mere ydmyge og meget billigere lokaler ved byens lufthavn.

»Vores nuværende kontor er for stort. Vi har ingen aktiviteter i år. Derfor er det for bekosteligt,« lyder direktørens begrundelse.

Frygt for tilbagevirkende kraft

Med de nugældende regler i Grønland kan landsstyret kun lægge royalty på nye licenser. Derimod vil det ifølge skatteekspert fra KPMG, Carina Marie Korsgaard, kræve en lovændring, hvis det nye Siumut-styre vælger at lægge royalty på eksisterende licenser som den, London Mining har. Det vil i givet fald være lovgivning med tilbagevirkende kraft for et selskab som London Mining.

»Lige nu er vi ved lov beskyttet mod at betale royalties, når minen er i drift. Det ligger i den efterforskningslicens, vi har. Hvis regeringen ønsker at udvikle mineindustrien i Grønland, skal den etablere et sundt investeringsmiljø for at tiltrække investorerne,« siger Xiaogang Hu.

Han tilføjer, at han ingen frygt har for, at Aleqa Hammond-styret pålægger London Mining at betale royalties. Med andre ord at de bebudede ændringer kun kommer til at ramme kommende licensansøgere.

Direktør for revisionsselskabet KPMGs grønlandske datterselskab, skattespecialist Carina Marie Korsgaard, bekræfter, at et antal mineselskaber er stærkt optaget af, hvad der kommer til at ske inden for skatte- og minelovgivningen. Og udsigten til, at landsstyret agter at indføre royalties, bliver taget ilde op i minebranchen.

»Det lægger en væsentligt større risiko over på mineselskaberne, fordi de typisk bliver beskattet på et tidligt tidspunkt og også de i år, hvor der ikke er rentabilitet i minerne,« siger Carina Marie Korsgaard.

Hurtig udmelding ønskes

Hun opfordrer derfor Aleqa Hammond og landstyret til at tænke sig om en ekstra gang og gennemgå det eksisterende skattesystem med overskudsbaseret selskabsskat og udbytteskat.

»Der er ét eller andet, politikerne ikke forstår, når de mener, at royalties er bedre end det nuværende skattesystem. Det er afgørende, at Aleqa Hammond melder meget hurtigt ud, hvad hun vil. Men hvis Grønlands regering nedsætter forskellige udvalg og barsler med en bunke af ændringer i skatte- og minelovgivningen, vil det med sikkerhed kunne udskyde nogle beslutninger i minebranchen. Min frygt er, at minesektoren i Grønland lægger alle nye store aktiviteter død i to år, f.eks. ansøgninger om tilladelse til at åbne miner. Står mange ting på standby i lang tid, bliver der jo ingenting investeret,« siger Carina Marie Korsgaard fra KPMG.

Siumuts ledelse ønsker ikke at kommentere artiklen.