Mineplaner på indlandsisen lever stadig

Britisk mineselskab vil opføre en gigantisk jernmine på kanten af Grønlands indlandsis. Forhandlingerne med en af verdens største banker, China Development Bank, fortsætter.

Den store mine skal anlægges på kanten af indlandsisen på det 1,1 km høje Isua-bjerg, der i luftlinje ligger 150 km nordøst for Nuuk. Toppen af verdens ældste bjerg og dele af det store Isua-område, der er omgivet af en gletsjer og dækket af is, vil blive fjernet med dynamit og gravemaskiner. For at komme til jernmalmen skal der fjernes i alt 200 mio. ton is på 15 år. Minen bliver et såkaldt åbent brud med et areal på mere end én kvadratkilometer. På billedet er det danske entreprenørselskab MT Højgaard, der arbejder for London Mining, i gang med prøveboringer efter jern. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Vestergaard/MT Højgaard