Millionerne fosser fortsat ud af Coops butikker: »I må selv om, hvilke ord I bruger«

Supermarkedskæmpen Coop blev sidste år reddet fra økonomisk ruin, da den blev købt af energiselskabet OK. Siden har en stor fyringsrunde, lukning af butikker og et milliardbeløb fra den nye ejer styrket økonomien. Men kerneforretningen er fortsat i problemer, viser nyt regnskab.

Thor Skov Jørgensen tiltrådte i sommeren 2024 som ny topchef i kriseramte Coop. Han står overfor en kæmpe udfordring med at forbedre økonomien, hvor særligt discountkæden 365discount skaber problemer. Niels Ahlmann Olesen

Umiddelbart kan man få det indtryk, at flere års dyb krise i Coop nu kan afblæses.

I hvert fald har supermarkedskoncernen torsdag formiddag præsenteret et årsregnskab for 2024 med et overskud på hele 818 millioner kroner.