Millioner til chip-producent fra business engle

Den danske it-virksomhed Teklatech, der udvikler software til at reducere støj på mikrochip, får fem millioner kroner i kapital til at få solgt deres software til chipproducenter, der kan spare flere måneder i udviklingstid ved at undgå fejlskud.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fem erfarne business engle og Vækstfonden går sammen om at investere fem millioner kroner  i iværksættervirksomheden Teklatech i København.

Teklatech udvikler et avanceret program til producenter af særligt små mikrochip, som findes i for eksempel mobiltelefoner, høreapparater og pacemakere. Designere af chip kan med softwaren FloorDirector forudse og rette op på problemer, der opstår  som følge af elektrisk støj internt i chippen

”Chipproducenter kan spare flere måneder ved at kunne opdage og rette støjproblemerne,,” siger Tobias Bjerregaard, der er stifter og direktør.

Teklatech blev til som et sideprojekt til Tobias Bjerregaards ph.d.-afhandling på DTU og blev stiftet i 2006 med kapital fra innovationsmiljøet DTU Innovation. Opnåede i 2007 otte millioner kroner i kapital fra blandt andet SEED Capital og Ulrik Danne-skiold-Samsøe Holding.

Virksomheden voksede til otte ansatte i foråret 2008, men har på grund af finans-krisen måttet skære ned til det halve . Finanskrisen har betydet, at det har været vanskeligt at rejse yderligere kapital, og at store potentielle kunder har udskudt indkøb af software. Men nu kommer der altså ekstra midler fra fem business-engle og Vækstfonden.