Millioner af test skal bane vejen for landbrugseventyr

Allerede om to år vil de første kommercielle produkter fra samarbejdet mellem Novozymes og Monsanto blive testet på forsøgsmarker. Novozymes’ naturlige mikroorganismer skal virke både på GMO- og ikke-GMO-afgrøder. Til gengæld er det endnu ikke sikkert at sætte GMO-mikroorganismer ud i naturen.

»Vi har indgået samarbejdet med Monsanto, fordi de har erfaringen og musklerne til at kunne gennemføre de millioner af markforsøg, som er nødvendige for, at vi kommer til at forstå, hvorfor og hvordan mikro­organismer og biologisk plante­beskyttelse virker,« siger Novozymes’ administrerende direktør Peder Holk Nielsen. Foto: Keld Navntoft/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På kort sigt vil det koste Novozymes omsætning, men inden for de næste fem år vil samarbejdet med amerikanske Monsanto være en vigtig vækstdriver for den danske enzymproducent.

Det fremgår af det årsregnskab for 2013, som Novozymes’ topchef, Peder Holk Nielsen, tirsdag præsenterede.

»Monsanto overtager salg og marketing af Novozymes’ salg af mikrobiologiske løsninger til landbruget, og det vil påvirke salget negativt i 2014. Men vi har store forventninger til samarbejdet,« siger Peder Holk Nielsen.

Når overdragelsen er på plads, venter han dog, at salget igen tager fart. For 2013 rapporterer Novozymes nemlig om tocifret vækst og kalder den for »særdeles tilfredsstillende«.

»Over de næste fem år bliver samarbejdet med Monsanto én af de vigtige vækstdrivere for Novozymes,« siger Peder Holk Nielsen.

Det, der skal drive væksten, er dog ikke så meget salget af Novozymes’ eksisterende produkter som udviklingen af nye, mere effektive og bedre biologiske produkter i form af mikroorganismer, der kan øge udbyttet af afgrøder, og biologiske pesticider, der kan bekæmpe skadedyr uden at ødelægge naturen.

»Vi har indgået samarbejdet med Monsanto, fordi de har erfaringen og musklerne til at kunne gennemføre de millioner af markforsøg, som er nødvendige for, at vi kommer til at forstå, hvorfor og hvordan mikroorganismer og biologisk plante­beskyttelse virker. Først når vi forstår det bedre, vil vi for alvor være i stand til at udvikle nye og mere effektive produkter,« siger Peder Holk Nielsen.

Han hæfter sig ved, at Monsanto tidligere på måneden meldte ud, at forventningen er, at de første kommercielle produkter udviklet i samarbejde med Novozymes vil være klar til test på forsøgsmarker om to år.

Det er ikke bare en enkelt test eller to, der er tale om. Allerede i år forventer Novozymes, at der vil blive gennemført omkring 180.000 markforsøg. I 2015 og fremefter vil antallet af forsøg vokse kraftigt til omkring én millioner forsøg om året.

Et forsøg optager typisk én kvadratmeter mark.

Forbedring af udbytte, skadedyrsbekæmpelse og effektivisering af konventionelt jordbrug har gennem de seneste to årtier taget udgangspunkt i udviklingen af genmodificerede afgrøder.

Topchef ikke skræmt

Som omtalt i Berlingske Business i mandags er stort set al foder til konventionelle danske landbrug i dag genmodificeret. Det er således kun fire pct. af DLGs foderblandinger og råstoffer til foder, der ikke indeholder GMO, mens 81 pct. af al den soja, der bliver dyrket i verden, indeholdt GMO i 2012.

Én af de største, mest erfarne og udskældte producenter af genmodificeret såsæd og kemiske pesticider er Monsanto, men det skræmmer ikke Peder Holk Nielsen. Han afviser, at samarbejdet om naturlig plantebeskyttelse og mikroorganismer til landbruget skal ses som om, at Monsanto og resten af verden vil drosle ned for dyrkning af genmodificerede afgrøder.

»Man skal se samarbejdet om at udvikle naturlige mikroorganismer som et supplement til naturlig dyrkning såvel som genmodificering. Det ene vil ikke udelukke det andet, og vi vil komme til at udvikle mikroorganismer til begge dele,« siger Peder Holk Nielsen, der dog fortsat er tilbageholdende med at tage det fulde skridt ind i genmodificeringens verden og sende genmodificerede mikroorganismer ud på markederne.

»Når det handler om sikkerhed og viden om genmodificerede mikroorganimismer, er vi ikke så langt, at vi kan sende dem ud i naturen. Det ville ikke være sikkert. Jeg skal ikke kunne afvise, at det kommer til at ske, men det bliver ikke de første mange år,« siger Peder Holk Nielsen, der dog understreger, at Novozymes i dag bruger genmodificerede organismer i deres gæringstanke, når de skal producere enzymer og mikroorganismer. Men det er ikke GMO, der havner i slutproduktet.

Ifølge Peder Holk Nielsen handler samarbejdet med Monsanto overordnet om at finde nye, omkostningseffektive metoder til at øge udbyttet af landbrugsafgrøder. Han henviser til FNs beregninger, som viser, at verdens befolkning vil runde ni milliarder mennesker i 2050, og at landbruget skal øge sit udbytte med 70 pct. uden at trække flere veksler på naturen, hvis de mange miliarder mennesker skal have mad på bordet til den tid.

En god forretningsmulighed

Novozymes og Monsanto er langtfra de eneste virksomheder, der har øjnet en forretningsmulighed i at hjælpe landbruget med at nå det mål.

Forud for alliancen mellem Novozymes og Monsanto blev der i perioden 2012-2013 ingået ikke færre end syv andre alliancer – enten i form af samarbejder eller opkøb mellem biotekselskaber og store kemi- og såsædsvirksomheder som Bayer, BASF, Syngent, FMC og Marrone.

Danske Chr. Hansen offentliggjorde således en alliance om mikroorganismer med FMC sidste efterår.

Med Monsantos aftale med Novozymes er det kendte beløb, som industrien har investeret, mere end otte milliarder kr. til at køre sig i stilling til at få del i det hastigt voksende milliardmarked.

I øjeblikket vurderes markedet at have en værdi på omkring 13 milliarder kr.