Millionbyer åbner døren for danske virksomheder

Energieffektivitet er blevet mantraet i mange af verdens nye millionbyer, og danske virksomheder står stærkt, når det handler om at kunne sælge energieffektive løsninger, siger topchef i Danfoss Niels B. Christiansen.

Danfoss-topchef Niels B. Christiansen, deltager i disse dage i World Economic Forums årsmøde i Davos i Schweiz og hans fokus er i høj grad den store interesse for energieffektive løsninger til fremtidens nye millionbyer. Arkivfoto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

DAVOS: De gør det i Danmark, Indien, Kina, Rusland, Nigeria og Mexico.

Over hele kloden er vi vidner til en megatrend, der går ud på, at mennesker i massivt omfang søger mod byerne og sætter gang i en urbanisering uden sidestykke.

Antallet af byboere ventes at stige eksplosivt i de kommende årtier, og en lang række byer vil udvikle sig til megabyer med millioner af indbyggere.

Når den udvikling kombineres med behovet for at skabe energieffektive løsninger i de nye bysamfund, åbner det pludselig interessante muligheder for en vigtig del af dansk erhvervsliv.

»Udfordringen med at finde mere energieffektive løsninger er kommet højt på agendaen. Det bør vi kunne udnytte, og det gør vi også i et vist omfang, men der ligger efter min opfattelse et stort vækstpotentiale for danske eksportvirksomheder,« siger Niels B. Christiansen, CEO for Danfoss.

»Der er potentiale til, at den del af vores eksport kan vokse ekstraordinært. De, der fokuserer på det her, kan få solide tocifrede vækstrater,« forudser han.

Danfoss skal trække andre med

Årsagen til det nye fokus på energieffektivitet, er simpel.

»Efter finanskrisen er det gået op for alle politiske beslutningstagere, at der ikke er uanede midler til rådighed. Alle må vende femøren. Det flytter fokus mod kloge investeringer, og man kan komme langt med fjernvarme og optimering af energiforbruget i bygningsmassen. Det udgør 40 procent af al den energi, vi bruger, så det er ikke ligegyldigt,« siger Niels B. Christiansen.

På World Economic Forums (WEF) årsmøde deltager han i sessioner med overskrifter som »The Future of Urban Development«. Han er med, fordi Danfoss sammen med Cowi har skabt fjernvarmeløsninger i store kinesiske byer. Løsningerne har vakt interesse i andre af verdens millionbyer, og via WEF har han fået adgang til en gruppe af toneangivende borgmestre fra en række af verdens store byer.

Derudover deltager han i sessionen »Incentivizing Business to drive Energy Efficiency«, som FNs generalsekretær, Bang Ki Moon, har taget initiativ til. Igen er Niels B. Christiansen inviteret med, fordi Danfoss har leveret attraktive løsninger.

»Når FN tager et initiativ i denne målestok og fokuserer på virksomheder, der kan levere energieffektivitet på globalt plan, er det interessant. Jeg håber, at vi kan være med til at trække den danske sektor for energieffektivitet med,« siger Niels B. Christiansen.

Han peger ud over Cowi på blandt andet Grundfos, Velux og Rockwool som danske virksomheder med de kompetencer, der i stigende grad vil blive efterspurgt globalt.

Magtfulde bykonger

Sessionerne i Davos illustrerer, at fjernvarme og energieffektivitet rykker frem på dagsordenen, og at den rivende urbanisering presser politikere og myndigheder til at finde løsninger.

For Niels B. Christiansen er det især perspektivrigt at have fået adgang til gruppen af borgmestre, der konkret skal træffe beslutninger på vegne af deres hastigt voksende byer.

Netop borgmestrene kommer ifølge Danfoss-chefen til at spille en stadigt større rolle i fremtiden.

»Stater kan udforme overordnede regler og guidelines, men det er borgmestrene, der sidder med den operationelle handlekraft. En borgmester i en kinesisk by med fem millioner mennesker har muskler til at træffe beslutninger og handle.«

Og mange er parate til at handle. De vil i de kommende år skulle udvælge de konsortier, der skal udføre arbejdet. For Danfoss’ vedkommende har Niels B. Christiansen især forventninger til Kina og Rusland.

»Russerne står over for en kæmpe udfordring. Deres levestandard stiger, og befolkningen hungrer efter at se forbedringer af boligmassen, energiforsyningen og opvarmningen,« siger han.

Store forureningsproblemer i Kina

I Kina drives behovet for øget energieffektivitet frem af såvel kinesernes historiske vandring fra land til by samt af en stigende levestandard, der betyder, at kinesernes efterspørgsel efter boliger med større komfort stiger konstant.

Derudover martres Kina af voldsom forurening. Forureningen har i flere byer udviklet sig så alvorligt, at den er direkte sundhedsskadelig. I den nyeste femårsplan har den kinesiske ledelse besluttet, at der i stort omfang skal investeres i miljøvenlige og energieffektive løsninger.

»Vores løsninger er attraktive finansielt, men de gør samtidig en kæmpe forskel i forhold til at nedbringe forureningen,« siger Niels B. Christiansen.

For Rusland og Kina gælder det, at viljen og pengene er til stede.

»Det er selvfølgelig værd at notere sig, at begge lande har et betydeligt finansielt råderum.«

Niels B. Christiansen understreger imidlertid, at mulighederne for at levere energieffektive løsninger findes på markeder over hele verden, og at køberne kan findes både i de gamle økonomier og i de nye vækstcentre. Dér, hvor man kan komme længst på kortest tid og for færrest penge, er selvfølgelig især i de nye byer.

»Når man alligevel skal lave urbanisering, kan man lige så godt gøre det på en energieffektiv måde fra begyndelsen. Det lugter af fjernvarme og energieffektive bygninger, og det er unægtelig nemmere at begynde med at pløje fjernvarmesystemet ned og så lave kloakering og huse i stedet for omvendt,« siger han.

Vesteuropa i stampe

Der er dog også kommet fornyet fokus på eksempelvis fjernvarme og fjernkøling i gamle bysamfund.

»Englænderne er begyndt at interessere sig for det her. De har haft en filosofi om »hver mand sit varmeanlæg«, men de er ved at finde ud af, at det ikke er en effektiv måde at gøre det på.«

I Vesteuropa forudser Niels B. Christiansen derudover gode muligheder for at opgradere de systemer, der allerede er indført.

»I Vesteuropa har vi stået en lille smule i stampe. Vi lavede fine investeringer i 1960erne, 1970erne og i begyndelsen af 1980erne, og i en periode har vi nok følt, at vi rådede over den mest moderne teknologi. Nu vågner vi op og kan se, at det hele har bevæget sig. I de kommende år kommer vi til at fokusere på en opgradering.«