Million-overførsel central i Bech-Bruun-sag

En transaktion på 2,5 mio. kr. fra Axcel til de Linde-konsortiet kan blive den afgørende faktor i stævningen af advokatfirmaet Bech-Bruun.

Erhvervsmand Lorentz Jørgensen.<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
En pengeoverførsel på 2,5 mio. kr. fra Axcel til de Linde-konsortiet kan komme til at spille en væsentlig rolle i sagen om to erhvervsfolks stævning af Danmarks største advokatfirma Bech-Bruun.

De to erhvervsfolk Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen beskylder Bech-Bruun for at lække fortrolige oplysninger til kapitalfonden Axcel. Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen kappedes i 2004 med Axcel om at overtage den kriseramte gulvfabrik, Junckers Industrier i Køge.

De Linde-konsortiet ser de 2,5 mio. kr. som en smoking gun, et bevis på, at Axcel havde dårlig samvittighed over forløbet, som førte til, at Axcel overtog Junckers for næsen af de Linde og Lorentz Jørgensen.

»Man kan godt forledes til at tro, at der ligger et eller andet med hold-kæft-penge i det,« siger Lorentz Jørgensen.

Axcels direktør Christian Frigast afviser lodret beskyldningen. Han siger, at der var tale om en betaling for det arbejde, som de Linde-konsortiet havde udført mht. due diligence og kreditor-behandling.Forløbet

Fem dage efter at Axcel løb af med sejren i købskapløbet om Junckers i marts 2004, betalte kapitalfonden 2,5 mio. kr. til det tabende konsortium bestående af erhvervsfolkene Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen.

Christian Frigast og Lorentz Jørgensen blev enige om beløbet på et møde d. 10. marts. Beløbet vandrede ad snørklede veje via de to konkurrerende køber-konsortiers advokater, inden de endte hos de Linde-konsortiet.

Ifølge den stævning, som de Linde-konsortiet har udtaget mod Bech-Bruun, betragter sagsøgerne det betalte beløb som en personlig kompensation for deres initiativ og forgæves anstrengelser. Samt for den tort, som var forbundet med den måde, hvorpå Axcels køb af selskabet blev bekendtgjort for sagsøgerne.

De Linde-konsortiets talsmand Henrik Egense siger, at det var Bech-Bruuns daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen, der fik ideen om betalingen af de 2,5 mio. kr. som en godtgørelse:

»De Linde-konsortiets advokat hos Bech-Bruun, Niels Kornerup har oplyst til os, at det var N.E. Nielsen, der havde clearet med Christian Frigast, at Axcel skulle betale penge til os som et plaster på såret,« siger han.

Men den forklaring afviser Christian Frigast lodret. Ifølge Axcels direktør blev pengene betalt for et stykke konkret arbejde, som Linde-konsortiet havde foretaget.

»Der var tale om en betaling for nogle due diligence rapporter og for en sikkerhed for en ordning med kreditorerne. Der var ikke tale om, at have dårlig samvittighed,« siger han.

Betalingen af de 2,5 mio. kr. blev udbetalt af Axcels advokat Kromann Reumert, som overførte pengene til Bech-Bruun, som derefter fratrak sit honorar for at bistå de Linde-konsortiet i de mislykkede købsbestræbelser. Først herefter nåede det resterende beløb frem til det tabende konsortium.Forklaring

Som forklaring på, at Axcel indbetalte pengene til Kromann Reumert siger han:

»Det var vores advokat, Kromann Reumert, som varetog hele den due diligence for os. Du kan sige, at det arbejde, som Bech-Bruun havde lavet for de Linde-konsortiet var med til at færdiggøre vores due diligence og også for sikkerhed for ordning med kreditorerne.

Lorentz Jørgensen nikker til, at der til en vis grad var tale om en kompensation for det arbejde, som de Linde-konsortiet havde lavet. Men der blev aldrig lavet nogen opgørelse over det faktiske timeforbrug for de 4-5 måneders arbejde, som han og Mogens de Linde har lagt i Junckers-sagen:

»Havde vi gjort det, havde beløbet været væsentligt større,« siger han. »Men tilbage står jo, at på det tidspunkt vidste vi jo ikke, hvad der i det hele taget var foregået. Det hele skete så overrumplende og kom utrolig bag på os. Jeg sad jo til møde med Christian Frigast få dage efter den makabre fjernsynsudsendelse, hvor vi i Pengemagasinet af Mogens Rubinstein fik at vide, at Axcel havde overtaget Junckers.

Det kom jo som en overraskelse. Vi vidste ikke, hvad der foregik. Det er baggrunden for, at vi blev enige om de 2,5 mio. kr. som en form for kompensation. Det er jo efterfølgende, at vi har kunnet se, at her er der vist foregået et eller andet,« fortæller Lorentz Jørgensen.»Fuldkommen godnat«

Ifølge Christian Frigast er det »fuldkommen godnat« at påstå, at de 2,5 mio. kr. var et plaster på såret:

»Alle de oplysninger, man vil have i den sag, kunne man få d. 11. februar, da Junckers udsendte en fondsbørsmeddelelse om konsortiet med Linde. Den fondsbørsmeddelelse fortæller præcis, hvad det var for en ordning, de var ved at indgå, og hvad det var for nogle betingelser, den var betinget af. Og i en børsmeddelelse d. 27. februar fremlagde Linde-konsortiet deres 14-punkts handlingsplan,« siger Christian Frigast.

»Det var jo et børsnoteret selskab, så det var helt offentligt, hvad det er for betingelser, der var tale om. Der skulle f.eks. tegnes for 75 mio. kr. i ny aktiekapital, og bankerne skulle konvertere gæld på 75 mio. kr. til ansvarlig kapital. De oplysninger var afgørende for, at vi kunne komme ind«.

I øvrigt var det de Linde-konsortiet selv, der kontaktede Axcel med ønske om at sælge noget af det spildte advokatarbejde,« siger Christian Frigast.

Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen har stævnet N.E. Nielsen og 12 andre partnere i Bech-Bruun, som i 2004 udgjorde Bech-Bruuns bestyrelse. De to erhvervsfolk ser sagen som principiel og ønsker, at Bech-Bruun skal erkende, at de har overtrådt de advokatetiske regler og kræver en erstatning på tre mio. kr., som skal indbetales til godgørende formål.

Christian Frigast slår fast, at der på intet tidspunkt er tilgået Axcel fortrolige oplysninger fra Bech-Bruun om de Linde-konsortiets planer.

»Vi blev opfordret at ledelsen og medarbejderne i Junckers til at komme med et alternativt bud,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra N.E. Nielsen og Niels Kornerup fra Bech-Bruun.