Milliardstøtte til halmafbrænding møder kritik

Danske skatteydere og elforbrugere betaler op mod én milliard kroner årligt i tilskud til afbrænding af halm til el- og varmeproduktion. Men det er en usædvanlig dårlig forretning både samfundsøkonomisk og klimamæssigt, mener professor. Halm bør bruges til biobrændstof i stedet.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Hvert år går cirka 1,4 millioner ton halm og op mod én milliard støttekroner betalt af elforbrugere og skatteydere op i røg i de danske kraftvarmeværker. Sådan går det også med den halm, som landmændene netop nu er i gang med at bjærge.

Siden 1993 har en række af landets kraftvarmeværker nemlig været tvunget til at fyre med CO2-neutral halm mod til gengæld af få støtte i form af refusion fra en pulje betalt af elforbrugerne samt fritagelse for energiafgifter. Samlet set skønnes det, at tilskuddet løber op i knap én milliard kroner om året.

Men det arrangement er hul i hovedet rent samfundsøkonomisk og klimamæssigt. Med de teknologiske landvindinger inden for udvikling af enzymer, som Novozymes og Danisco har stået i spidsen for, er det langt mere fornuftigt at udvinde såkaldt anden generations bioethanol og dyrefoder af halmen frem for at brænde den af og bruge den til varme og el.

Derfor burde det offentlige også støtte produktionen af halmbaseret bioethanol og ikke kun afbrænding af halm.

Det mener Claus Felby, der er professor i træ- og biomasseteknologi ved LIFE-instituttet ved Københavns Universitet.

»I 1993 gav det muligvis mening at tvinge kraftvarmeværkerne til at fyre med halm, selvom halm er et besværligt brændsel at have med at gøre. Men det koster os en bondegård i form af refusion og afgiftsfritagelse. Og i dag er den teknologiske udvikling så langt, at vi kan udnytte halmen langt mere intelligent og effektivt til bioethanol og samtidig få et foderprodukt ud af det,« siger Claus Feldby.

En kæmpe fordel
Ifølge Claus Felby viser resultater af den igangværende forskning, at det samfundsøkonomisk er langt mere fornuftigt at bruge penge på at støtte produktionen af såkaldt anden generations bioethanol, hvor affaldsprodukter som halm bliver omdannet til flydende biobrændstof ved hjælp af enzymer.

»Ved at omdanne halm til bioethanol øger vi værditilvæksten langt mere, end ved at producere el eller varme, hvoraf varme er et primitivt energiprodukt med meget lav værdi,« siger Claus Felby.

Samtidig er der ifølge Felby den fordel ved at bruge halm til bioethanol, at man får et sideprodukt, som kan bruges til dyrefoder.

»Det betyder, at man kan reducere det landbrugsareal, man bruger til at dyrke foder, og i stedet bruge arealet til at dyrke afgrøder som energipil, som er langt bedre til varme- og elproduktion. Når vi taler om klimapolitik og bæredygtighed handler det netop om at udnytte vores ressourcer så intelligent og effektivt som muligt,« siger Claus Felby.

I dag er Danmark ifølge Claus Felby formentlig et af de lande i verden, der giver det største tilskud til afbrænding af halm til el og varme. Hvis det offentlige ydede samme økonomiske støtte til produktion af bioethanol på basis af halm, ville det ifølge Claus Felby svare til cirka to kroner per liter ethanol.

»Et tilskud af den størrelsesorden ville være verdensrekord, og der ville ikke være et halmstrå tilbage til varme- og elproduktion, hvis man gav så stort et tilskud til anden generations bioethanol,« siger Claus Felby.

Stor uenighed
Der er dog langt fra enighed blandt forskerne om, hvorvidt det er fornuftigt at bruge halm til bioethanol.

Professor i miljøregnskab Henrik Wentzel har således ved flere tidligere lejligheder argumenteret imod massive investeringer i bioethanol. Han mener ikke, at teknologien til udvinding af bioethanol fra halm kan blive effektiv nok.

»Det er en kæmpe misforståelse, hvis man tror, at man ved hjælp af nogle baktierier skal trække energi ud af halm og anden biomasse. Det er totalt håbløst. Vi har så lidt biomasse og skal bruge den klogest muligt. Sætter du en tændstik til en halmballe, sparer du olie og gas ved at fyre det af for eksempel i et varmeværk,« har Henrik Wentzel tidligere sagt til Berlingske Business.