Milliardgæld kan koste Island billetten til EU

Hvis islændingene ender med at stemme nej til tilbagebetalingen til Holland og Storbritannien, kan det få uoverskuelige konsekvenser for landet.

Den islandske finansminister Steingrimur Sigfusson i februar i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: HALLDOR KOLBEINS
Pung ud eller glem alt om at blive lukket ind i EU-klubben.

Islændingene vil på lørdag stå overfor et svært valg, når de farer til valgurnerne. Her skal de stemme om, hvorvidt de med egne midler skal betale 30 milliarder tilbage til Holland og Storbritannien. En gæld, der opstod i kølvandet på kollapset af den islandske netbank Icesave i 2008.

- Alle er enige om, at Island ikke bliver medlem i EU uden en Icesave-aftale, siger Eirikur Bergmann, der er professor i statskundskab og leder af Center for Europæiske Studier på Bifrost Universitet i Island, til Ritzau.

Det er anden gang, islændingene skal stemme om Icesave. Sidste gang satte 90 procent kryds i nej-feltet, men nu er forslaget blevet forbedret, og 55 procent ventes at stemme ja.

Udover det truede EU-medlemskab, hænger de islandske lånemuligheder også i en tynd tråd, da Den Internationale Valutafond (IMF) har betinget sine lån af, at Island får styr på Icesave-sagen.

Danmark har på samme måde betinget sine lån til landet af, at sagen kommer under kontrol.