Hvilke personlige omkostninger havde skandalen haft for ham? En lummer hede havde lagt sig over det halvfyldte cirkustelt på årets Heartland-festival.

Mod et bagtæppe af blade agerede Rune Lykkeberg talerør for publikum, som kunne sende spørgsmål til manden i den varme stol: Danske Banks topchef Thomas F. Borgen. En topchef der over det seneste år har fået adskillige ridser i renomméet efter at landets største bank blev impliceret i en sag om hvidvask for milliarder.

Men hvad det har kostet topchefen. Det vender vi tilbage til.

Skandalen har da også lavet buler i den 54-årige nordmands omdømme, hvor han senest har taget et styrtdyk i årets magtanalyse med et hop fra den ottende mest magtfulde i Danmark til nummer 17. Det hele sker til trods for, at banken i 2018 leverede et rekordregnskab med 20,9 mia. kroner til bundlinjen.

»Det er ret markant, som Borgen falder tilbage. Det siger jo ikke noget om deres performance, som går fantastisk – men det siger måske noget om deres renommé, i forhold til at håndtere de sager, der er omkring Baltikum,« vurderer Martin Jes Iversen, der er lektor ved CBS og ekspert i erhvervshistorie.

Borgen er ikke alene

Efter Berlingske i fjor afdækkede, hvordan milliarder tilsyneladende var hvidvasket gennem Danske Bank, har sagen kastet tråde til styret i Aserbadsjan, suspekte betalinger til politikere, Putin-familien og Ruslands efterretningstjeneste FSB.

Hjemme i Danmark har banken iværksat en intern undersøgelse, alt imens Finanstilsynet har givet både påbud og en regning i milliardklassen.

Borgen er heller ikke den eneste, der daler i årets magtanalyse, hvor bankens formand, Ole Andersen, følger trop med springet fra nummer 17 til 25. Hele affæren har sat spor i Danmarks største bank, og ifølge Flemming Poulfelt, der er professor i strategi og management ved CBS, stikker det dybere end den norske topchef.

»Det er hele topledelsen, der får et hug for ikke at have haft ordentligt styr på tropperne. Samtidig er der stadig usikkerhed omkring, hvem der har vist hvad,« forklarer han, og henviser til potentielle problematikker i forbindelse med den interne undersøgelse som forfattes af bankens egen advokat.

»Der er måske også nogle, der siger: 'Jamen, sætter man virkelig den, der vogter fårene, til også at lave undersøgelsen?'«

»Det er ikke normalt for en topchef, at stille sig op på en festival«

Tilbage på Heartland, der løb af stabelen ved månedsskiftet på fynske Egeskov Slot, svarer Borgen beredvilligt. For hvilke personlige omkostninger har det haft?

»Det er klart, at det gør ondt på mig. Som koncernchef er man godt betalt, og man må tåle, at personfokusering er en del af arbejdet. Og så må man se fremad. Min opgave er nu at sørge for, at vi lærer af det her, og at jeg sætter min person til side og gør, hvad der er bedst for organisationen,« lød det på klingende norsk.

Inden topchefen forlader scenen, har han og Lykkeberg rundet alt, fra hvorvidt Borgen selv burde trække sig fra banken, til kvindelige ledere og kinesiske mobilbetalingsapps. En mand i et stormvejr, der alligevel stiller op. Spørger man Flemming Poulfelt er det en god investering.

»På mange måder tjener det til respekt, at de går ud og tager den slags dialoger i tider, hvor det er svært. Det viser, at man gemmer sig ikke i et musehul, men at man tager en dialog – om det så er på en festival, eller hvor det skal være,« siger CBS-professoren og uddyber:

»Borgen viser, at han er klar over, at det ikke er det lykkeligste budskab, som han kommer ud med, men han stiller op til en dialog omkring det. Det er ikke normalt for en topchef, at stille sig op på en festival – men everything counts.«

Læs mere om årets magtanalyse her