Milliarder på spil i retssag om renteløfter

Helge Gøttsche er sikker på, at han blev lovet en fast årlig rente på sin pensionsopsparing. Det fik han ikke, og nu skal Østre Landsret afgøre sagen.

Den pensionerede læge, Helge Gøttsche, fik ved første retsmøde om rentetilskrivning til hans pensionsopsparing medhold fra Finanstilsynets tid-ligere chefaktuar, Klaus Grünbaum, som udtalte, at der er tale om en årlig garanteret rente. ?Foto: Jens Dresling/Polfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der står milliarder af pensionskroner på spil i det retslige opgør om, hvorvidt pen-sionsselskaberne har garanteret en fast årlig rente eller blot en gennemsnitlig rente og et fastlagt beløb i pension. Opgøret står mellem pensioneret læge Helge Gøttsche, der har sagsøgt SEB Pension for at få den årlige rente på mindst 4,5 procent, som han mener sig berettiget til ifølge den pensionsopsparing, som han tegnede hos Hafnia – der senere via Codan blev en del af SEB Pension – tilbage i december 1982.

Over for den slanke forhenværende læge i casual sort T-shirt sad foruden to advokater matematisk direktør i SEB Pension, Kim Johansen, som både repræsenterede den sagsøgte og var indkaldt som teknisk vidne i sagen.

Ikke overraskende afviste han påstanden om, at SEB var forpligtet til at give sine kunder med gennemsnitsrentepension en fast årlig rente på i Helge Gøttsches tilfælde 4,5 procent efter skat.

»Vi havde ageret markant anderledes, hvis vi havde givet en årlig rentegaranti. Så havde man ikke set de høje bonustilskivninger tidligere, fordi vi så havde været nødt til at gardere os selv, og det havde også påvirket vores investeringer, hvis vi skulle sikre os 4,5 procent hvert år,« forklarede han i vidneskranken.

Kim Johansen sagde desuden, at Finans-tilsynet aldrig havde bemærket noget om selskabets politik med hensyn til garantier.

Der er lovet en bestemt rente

Men netop Finanstilsynets daværende chef-aktuar, Klaus Grünbaum, modsagde umiddelbart efter Kim Johansens forklaring.

»Det er klart, at der var tale om en årlig garanteret rente,« sagde Klaus Grünbaum og henviste blandt andet til, at det fremgik af lærebøgerne på branchens egen specialskole, Forsikringsakademiet.

Finanstilsynets opsyn med pensionssektoren er baseret på selskabernes egne anmeldelser af deres systemer, samt at selskabernes egne ansvarshavende aktuarer har pligt til at anmelde deres arbejdsgivere til tilsynet, hvis noget ikke er i orden.

»De skal aflevere en årlig rapport, og den bruger tilsynet til sin kontrol. Tilsynet kontrollerer ikke hver enkelt ting, selskaberne laver,« forklarede han.

20 milliarder kroner på spil

Problemet med den garanterede årlige rente blev sat på spidsen i årene 1997/1998, da renteniveauet for alvor begyndte at falde og gjorde det svært for selskaberne at hente et stabilt afkast svarende til renteløfterne på markedet.

Ifølge Klaus Grünbaum var der uenighed om, hvordan branchen skulle løse problemet, og i en rapport fra 1998 blev der åbnet for, at der både kunne bruges en ydelsesgaranti og en rentegaranti.

Men problemet med en ydelsesgaranti, som betyder en gennemsnitlig rente over opsparingsperioden, bliver sat på spidsen, hvis kunden vil trække sin opsparing ud efter en årrække med lave rentetilskrivninger, der endnu ikke er indhentet. Og derfor skrev Finanstilsynet en note om, at der ved tilbagekøb af pensionsopsparingen skulle regnes med en årlig rentegaranti.

Ifølge Klaus Grünbaum er en årlig garanteret rente også en del af det beregningsgrundlag, G82, som pensionsselskaberne har brugt til at beregene pensionsydelser ud fra siden 1982.

Ifølge Søren Andersen, partner hos analysevirksomheden Invensure, står der op mod 20 milliarder kroner i efterbetaling på spil for pensionsselskaberne. Men sagen repræsenterer også et andet problem – nemlig at der er meget langt mellem danskere som Helge Gøttsche, der forstår pensionsforhold og orker at gøre noget ved dem.

»Dette her er jo afsindigt kompliceret, og det er bestemt ikke godt, at danskerne forstår så lidt af det, når pension fylder så meget i den enkeltes økonomi og i samfundet,« siger Søren Andersen.

Næste retsmøde i sagen finder sted i dag.