Milliarder på spil for Danske Bank

Ekspert håber inderligt, at Finanstilsynet vinder over Danske Bank i Erhvervsankenævnet, da det ellers vil være meget svært at sammenligne banker fremover.

Foto: Kasper Palsnov

Det er et juridisk opgør, der kan betyde milliarder af kroner for Danske Bank, som nu for første gang siden finanskrisen udfordrer Finanstilsynets stadig stærkere magtbase. Sagens kerne er et krav til banken om at ændre den måde, som banken opgør sine risici på. Det betyder kort fortalt, at banken skal have flere penge på kistebunden, fordi Finanstilsynet finder, at bankens risici er større, end banken selv mener:

»Det er en vigtig post for aktionærerne og deres udbyttebetaling fra banken. Jeg forventer ikke, at Danske Bank vinder sagen i Erhvervsankenævnet, men gør de det alligevel, vil det have stor betydning for aktiekursen, forklarer Chistian Hede, aktieanalytiker i Jyske Bank.

Ifølge hans beregninger vil en forøgelse af Danske Banks samlede risici (risikovægtede poster, red.) på 100 mia. kr., som Finanstilsynet kræver, betyde, at Danske Bank skal holde yderligere 13 mia. kr. i egenkapital. De penge kan aktionærerne ikke få ud, og Danske Banks topchef Eivind Kolding og hans folk skal løbe endnu hurtigere for at nå målet om en egenkapitalforrentning på 12 pct. i 2015, ligesom målet om at blive en af Nordens tre bedste banker også bliver sværere at nå:

»Danske Bank vil blive opfattet som mindre godt kørende, hvis de ikke er så gode til at forrente egenkapitalen. Så kører sagen i ring, fordi investorerne vil være mindre tilbøjelige til at låne til banken – og så bliver det dyrere for Danske Bank og i sidste ende også for samfundet,« lyder det fra Christian Hede.

Kilder oplyser da også til Berlingske Business, at sagen om Danske Bank er den mest interessante og principielle, som Erhvervsankenævnet har behandlet i årevis.

I Danske Bank har man ikke ønsket at kommentere denne artikel, da sagsforløbet er gået i gang. Men da påbuddet blev offentliggjort 17. juni i år, indikerede Danske Banks finansdirektør Henrik Ramlau-Hansen, at Finanstilsynets hårde linje kan hæmme bankens evne til at låne ud til danske virksomheder:

»Danske Bank er optaget af at sikre et præcist billede af bankens risici. Vi ønsker generelt at anlægge en forsigtig vurdering, men vi skal samtidig kunne understøtte erhvervslivets vækst ved at stille lån til rådighed på konkurrencedygtige vilkår,« lød det fra Henrik Ramlau-Hansen.

Det fremgår af Finanstilsynets dokumenter i sagen, at Danske Bank har været uenige med Finanstilsynet i tilsynets sammenligninger med de nordiske storbanker. Men Finanstilsynet forsvarer sine påbud med, at Danske Bank ikke har taget godt nok højde for sine risici:

»Tilsynet er ikke enig i, at påbuddene næsten udelukkende er baseret på sammenligninger med andre kreditinstitutter. Tværtimod har det gennem længere tid været tilsynets opfattelse, at bankens IRB risikovægte (bankens risikoberegning, red.) er for lave til at tage højde for bankens samlede kreditrisici,« oplyser Finanstilsynet.

Bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet håber, at Finanstilsynet vinder i Erhvervsankenævnet, for ellers kan det få ganske vidtrækkende konsekvenser:

»Det er mit inderlige ønske, at Finanstilsynet har ret. For vi kan ikke have, at vores solvensvagthund går og udstikker vilkårlige påbud.«

Ifølge Lars Krull er det et interessant element i sagen, at den anlægges af en bank, som er i god gænge i modsætning til Amagerbanken, som var i en livstruende krise, da man prøvede sin sag og tabte ved Erhvervsankenævnet. Desuden er det ifølge forskeren vigtigt, at Finanstilsynet vinder, fordi det ellers bliver svært at sammenligne banker på tværs ud fra nøgletallet solvens, der måler en banks økonomiske styrke:

»Selvfølgelig skal man kunne sammenligne Danske Bank med andre banker på solvens, for ellers bliver det til ren frihåndstegning at vurdere en bank.«