Aarhus Lufthavn er blevet reddet i 11. time, efter at Bestseller-milliardæren, Anders Holch Povlsen, gennem sit selskab Heartland køber bygninger og arealer i en kæmpe handel.

Heartland betaler 90 millioner kroner for at overtage lufthavnens terminal, hotel, parkeringsarealer og øvrige arealer i den civile del af lufthavnen, der ligger på Djursland, oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.