Milliardær og landmand høster ørreder på Bornholm

Bornholms Havbrug høster frugten af lang tids arbejde, og høsten spræller. Omkring 100 ton ørreder er blevet opdrættet i havbruget, og nu satser gruppen bag på at udvide.

De to dykkere løsner nettet med regnbueørrederne fra opdrætsringen, så fiskene ligger tættere og kan suges ind i brøndbådens lastrum. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

»Det er rigtig spændende det her. Der sker ingenting i Nexø, så alle arbejdspladser er velkomne.«

Det fortæller en ung mand i orange redningsdragt på rungende bornholmsk, mens han i en speedbåd sejler frem og tilbage mellem havnen og havbruget 2,5 sømil ud for Nexøs kyst. På havbruget, der mest af alt ligner en stor, flydende plastikring midt på havet, arbejder to dykkere og to stærke mænd i gule overlevelsesdragter. De har omkring en halv meter kant at stå på og et enkelt gelænder at holde fast i.

I midten af den flydende ring er et stort net med 100 ton regnbueørreder. Her har de svømmet rundt siden april i år, og med to daglige fodringer er de vokset fra 750 gram til tre kilo per styk.

Bornholms Havbrug er et pilotprojekt i Østersøen stiftet i et samarbejde mellem Thor Gunnar Kofoed, Ocean Prawns, Musholm A/S, Nexø Vodbinderi og Bornholms Brand.

En af Danmarks rigeste, milliardæren Kristian Barslund fra Ocean Prawns, er formand for Bornholms Havbrug, og Thor Gunnar Kofoed, der er tidligere folketingsmedlem og landmand på Bornholm, er direktør og initiativtager.

Thor har erfaring fra 15 år med opdræt af ål på land, og han kalder havbruget for »Nexøs mulighed for et væksteventyr til vands«. Selv om han ikke er fisker, er han hele dagen med på første parket, når fiskene skal fra ringen på havet til havnen på land.

»Vi havde lidt problemer i morges, for bølgerne var så høje, at de tit gik mændene til knæene. Nettet er også tungere, end vi havde regnet med, for der er mange små muslinger, der har sat sig fast den sidste måned,« siger Thor.

En stor brøndbåd er kommet fra Ålesund i Norge, og havbruget er spændt fast til dens ræling. Brøndbåden skal hjælpe Bornholms Havbrug med at fragte de opdrættede ørreder til Nexø Havn og Musholm ved Reersø i Storebælt. Ved siden af opdrætsringen er den fiskekutter, der to gange dagligt har fodret fiskene med en maskine, der blæser foder ud over ringen. Her opholder de to dykkere sig, når de ikke svømmer rundt i havbruget tæt omsluttet af fisk. Dykkerne hjælper med at løsne nettet, hvor det sidder fast, mens havbruget bliver spændt sammen, så fiskene ligger helt tæt.

Brøndbåden har, hvad der ligner en gigantisk støvsugerslange, som bliver ført ned blandt fiskene med en kran og suger de levende ørreder ned i bådens lastrum.

»Vi var nervøse for, at sælerne skulle lave huller i nettet, og om opdrætsringen kunne holde til det hårde miljø langt ude i Østersøen, når vi ikke har noget land, der kan skærme for havbruget. Men alt er forløbet godt,« siger Thor.

Fordi projektet har været en succes, er målet nu at vokse fra 100 til 3.000 ton, og der er sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen. Det vil kræve flere opdrætsringe, som skal placeres ved siden af det nuværende på tværs af strømmen, så affaldsstofferne fra hvert net ikke bliver skyllet videre til det næste.

Kvælstof og fosfor fra foderspild og ekskrementer i saltvandsopdræt kan udgøre en væsentlig forureningsfaktor – især ved store havbrug, men Thor fortæller, at de er meget opmærksomme på miljøet.

»Havbruget bliver gennemskyllet af havstrømmen hele tiden, fordi det ligger på åbent hav, og derfor bliver affaldsstofferne fra fiskene fortyndet så meget, at det ikke kan måles. Dansk Hydraulisk Institut har lavet målinger for os, der viser, at det ikke går ud over havet eller miljøet. Vi vil ikke ødelægge vores miljø på Bornholm og det hav, vi selv skal leve af,« siger han.

Da omkring 9.000 ørreder er suset gennem brøndbådens slange og ned i lasten, sejler båden ind til Nexø havn, hvor flere er mødt op for at følge med. I havnen ligger en mindre opdrætsring, som fiskene sættes ud i. Sådan kan fiskene være helt friske, når de skal slagtes.

Bornholms Havbrug vil gerne investere i et klækkeri på land og yngelanlæg samt nye skibe, fiskerensemaskiner og mere frysekapacitet.

»Vi ville helst have forarbejdet alle fisk på Bornholm, men der er ikke nok frysekapacitet. Vi regner med at nå fuld størrelse om tre til fire år, og så vil vi kunne ansætte 20-30 fuldtidsstillinger i yngelanlægget og havbruget og endnu flere til slagtning,« siger Thor og fortæller, at næsten alle bornholmere bakker op:

»De fleste er glade for havbruget. Der er mange fiskere, der ikke kan få det til at køre rundt med fiskekvoter og sæler, der spiser bestanden, og de er perfekte medarbejdere for os. Alle mennesker i verden spiser fisk, og på Bornholm skal vi selvfølgelig tage del i den vækstmulighed,« siger han.