Mild vinter bider på IC Group

Tøjgiganten IC Group kommer ud med halvårsregnskab, hvor især outdoor-mærket Peak Performance er skadet af en mild vinter.

Direktør i IC Companys Mads Ryder Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IC Group har mærket effekterne af det fraværende vintervejr, det viser halvårsregnskab for 2014/15, der blev offentliggjort tirsdag. Tøjvirksomhedens resultatet i andet kvartal 2014/15 ligger på 17,8 millioner før skat sammenlignet med 26,6 millioner sidste år.

IC Group vælger fortsat at satse stort på sine kerneprodukter, tøjmærkerne Tiger of Sweden, By Malene Birger og Peak Performance. Det ses på omsætningen, hvor man fortsatte takterne fra det første kvartalsregnskab og kan fremvise en rapporteret vækst på kerneområdet på 5 procent i forhold til halvårsregnskabet 2013/14.

Til gengæld går det nedad for ikke-kerneprodukterne, som blandt andet er engrossalg af tøjmærket Saint Tropez. I første kvartal faldt omsætningen med 17 procent, og i halvårsregnskabet forsætter nedturen på ikke-kerneforretningerne med et fald på 5,2 procent.

Siden IC Group frasolgte mærkerne Matinique, InWear, Part Two og Soaked In Luxury til DK Company har koncernen næsten udelukkende fokuseret på sine tre kerneprodukter eller »Premium brands«, så derfor er det lave overskud altså værd at bide mærke i. Man noterer dog en beskeden vækst i alt på 3,3 procent for alle fortsættende aktiviteter.