Microsoft svinger øksen i telefonafdelingen

Omstruktureringer vil medføre en nedlæggelse af 1.850 stillinger, og en nedskrivning på 950 mio. dollar.

Softwarekæmpen Microsoft skal effektivisere heftigt i sin telefondivision og tager derfor en nedskrivning på hele 950 mio. dollar (6,3 mia. kr.). Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE SEGAR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Softwarekæmpen Microsoft skal effektivisere heftigt i sin telefondivision og tager derfor en nedskrivning på hele 950 millioner dollar (6,3 milliarder kroner).

Det fremgår af en meddelelse onsdag.

Omstruktureringen vil medføre en nedlæggelse af 1.850 stillinger, og 200 mio. dollar ud af nedskrivningen på 950 mio. dollar går til fratrædelsesordninger, oplyser Microsoft.

»Vi fokuserer vores arbejde i telefonafdelingen på de områder, hvor vi har en differentiering - med selskaber, der værdsætter sikkerhed og administration, samt forbrugere, der værdsætter det samme,« siger Satya Nadella, der er administrerende direktør hos Microsoft, i meddelelsen.

Nedskæringerne rammer med 1.350 job i Microsoft Mobile i Finland samt 500 job på globalt plan.

Tiltagene ventes at være fuldt implementerede i juli 2017, fortæller Microsoft.

Microsofts mobilenhed stammer fra købet af finske Nokias telefonforretning i efteråret 2013. Det amerikanske selskab betalte ved den lejlighed godt 5,4 mia. euro, svarende til godt 40 mia. kr.