Microsoft-stifter sagsøger Google og hvermand

Udover Google står Facebook og en række andre giganter for skud.

Foto: GEORGE FREY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Herren giver, Herren tager. Den ellers så gavmilde medstifter af Microsoft, Paul Allen, har netop sagsøgt en lang række virksomheder for at krænke hans patenter. Det skriver BBC.

Søgsmålene er rettet mod Apple, Yahoo, Facebook, Google og eBay samt seks andre techfirmaer. Paul Allen, der har lovet at donere størstedelen af sin formue til velgørende formål, mener, at firmaerne krænker patenter, der er ejet af selskabet Interval Licensing, som han stiftede i halvfemserne. De seks andre firmaer er AOL, YouTube, Netflix, Office Depot, OfficeMax og Staples.

Læs også: Facebooks værdi hamrer i vejret

Patenterne er hjørnesten i, hvordan ehandel og søgehjemmesider virker, siger søgsmålet. Det er altså patenter på handlinger, som langt de fleste netbrugere i dag foretager sig på nettet.

Google, Facebook og eBay fastlår, at de vil kæmpe imod påstanden.

"Dette søgsmål mod nogle af Amerikas mest innovative firmaer reflekterer en uheldig tendens, hvor folk forsøger at konkurrere i retshuset i stedet for på markedspladsen," siger en talsmand for Google i en udtalelse ifølge BBC.

En af vores hverdag

De fire patenter, der danner baggrund for søgsmålet, handler om, hvordan folk ved at bruge webbrowsere kan finde information, få oplysning om, hvornår noget af interesse dukker op, vise reklamer og lignende webfunktioner.

Interval Licensing hævder desuden, at de hjalp med at financiere projekter, deriblandt Larry Page og Sergey Brins, der ledte til Google.

En talsmand fra firmaet siger, at de ikke ved, hvor mange penge, de vil have ud af søgsmålet.

Læs også: Google i retten i Spanien

"Noget af den teknologi, som blev udviklet af folk, der arbejdede for Paul Allen for et årti siden, er nu hjørnesten for søgning og ehandel. Det er en del af vores daglige liv på nettet og har vist dets værd for industrien i dag," siger talsmanden for Interval Licensing.

Løfte om filantropi

Paul Allen er en af de rigmænd, der har underskrevet The Giving Pledge, hvor den anden Microsoft-stifter, Bill Gates, opfordrer milliardærer til at love at give størstedelen af deres rigdom til filantropi. Paul Allens brev, hvor han lover at støtte velgørende formål, kan læses her.