Microsoft sagsøger justitsministerium for hemmelige ransagninger

Forfatningen krænkes, når softwaregiganten af domstole får besked på, at folk ikke må informeres om, at myndighederne ser i deres e-mails og dokumenter.

Foto: MIKE SEGAR. De mange krav om at hemmeligholde, når myndighederne kræver adgang til folks e-mails og dokumenter, er nu blevet Microsoft for meget. Arkivfoto: Mike Segar, Reuters/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Softwaregiganten Microsoft vil have ret til at fortælle sine kunder, når amerikanske myndigheder hemmeligt kikker i folks e-mails, og har derfor sagsøgt det amerikanske justitsministerium.

Microsoft lagde torsdag sag an i Seattle. Softwaregiganten mener, at myndighederne krænker den amerikanske forfatning ved at udstede hemmelige kendelser, som forbyder udbydere som Microsoft at fortælle folk, når myndighederne kræver deres e-mails og andre dokumenter udleveret. Flere end 5.600 gange på de seneste 18 måneder har Microsoft modtaget krav om at få udleveret kunders oplysninger. I næsten halvdelen af tilfældene beordrede en domstol Microsoft til at holde det hemmeligt over for kunderne, at de blev overvåget.

Microsoft: Det er blevet rutine

Næsten to tredjedele af ordrerne har ingen udløbsdato, hvorfor brugeren måske aldrig finder ud af, at vedkommendes oplysninger er blevet gennemsøgt.

Microsoft siger, at justitsministeriet misbruger den 30 år gamle lov, »Electronic Communications Privacy Act«, for at få domstole til at sige god for, at folks data udleveres, uden at de må få det at vide. Microsoft mener, at det strider imod forfatningens rettigheder om ytringsfrihed og beskyttelse af kunderne mod urimelige ransagninger.

»Vi anerkender, at der er tilfælde, hvor hemmeligholdelse om en ransagningskendelse fra en myndighed er nødvendig. Men på baggrund af de mange hemmeligholdelsesordrer, som vi har modtaget, må vi spørge, om disse ordrer bygger på specifikke fakta, som virkelig kræver hemmeligholdelse. Tværtimod virker det, som om udstedelse af hemmeligholdelsesordrer er blevet for meget af en rutine,« siger Microsofts juridiske direktør, Brad Smith, i en udtalelse.

Han uddyber over for nyhedsbureauet Associated Press, at Microsoft besluttede at rejse sagen, efter at myndigheder havde truet Microsoft, fordi softwaregiganten anfægtede en bestemt hemmeligholdelsesordre. Derefter begyndte Microsofts jurister at tælle sammen, hvor mange af den slags ordrer man havde modtaget.

Optrapning af frontlinien

Med sagen optrappes teknologigiganternes kamp med myndighederne om privatlivets fred. Apple har i en meget omtalt sag nægtet at hjælpe forbundspolitiet FBI med at bryde ind i en beslaglagt og krypteret iPhone-telefon. Apple har fået solid opbakning til at stå imod fra sine konkurrenter og de store teleselskaber. Alle er de imod at skabe såkaldte bagdøre, så myndighederne altid kan slippe uden om sikkerhedsfunktioner på deres udstyr. Dermed vil nemlig også hackere kunne trænge ind, og det truer folks sikkerhed og privatlivets fred i takt med, at telefoner og andet IT-udstyr rummer flere og flere personlige oplysninger og data.

»Dette er i sandhed en af de mest krænkende ransagninger, som kan foregå, i alle tilfælde i digitale sammenhæng,« siger Chris Calabrese, vicedirektør ved Center for Democracy and Technology, til den britiske finansavis Financial Times og kalder sagen for »et skridt fremad for folks privatliv«.

Det amerikanske justitsministerium har endnu ikke kommenteret retssagen.

I stedet for at gå efter data på folks egne computere går myndighederne oftest efter de servere, som mange har deres e-mails, dokumenter og andre data liggende på, fordi de betjener sig af netbaserede programmer - det, der også kaldes for cloudtjenester.