Microsoft sætter pris på Xbox ned

Priskrig på spillemaskiner breder sig.

Foto: Scanpix
Spillemaskinen Xbox 360 falder 13 procent i pris.

Microsoft i Japan går nu aktivt ind i priskrigen blandt spillemaskineproducenterne forud for julehandelen, som traditionelt er den hedeste periode for netop salg af forbrugerelektronik.

Fra 1. november sælges Xbox 360 i Japan for 34.800 yen (1.580 kroner) mod tidligere 39.795 yen, oplyser Microsoft mandag.

Navnlig Nintendos nye Wii har opnået langt bedre markedsandele end forventet. Det går ud over de to andre spillemaskineproducetner, Sony med sin Playstation og Microsoft med sin Xbox 360.