Microsoft opgiver e-bøger

Softwaregiganten sælger sin andel af e-bogsselskabet Nook Media.

Nook er en e-bogslæserserie udviklet af boghandlerkæden Barnes & Nobles. Microsoft sælger nu efter to år sin ejerandel i selskabet. Arkivfoto: Shannon Stapleton, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: SHANNON STAPLETON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Microsoft opgiver sin satsning på e-bogslæsere og sælger nu sin ejerandel tilbage til bogkæden Barnes & Nobles efter to års samarbejde.

Barnes & Nobles lancerede sin Nook-e-bogslæser i 2009, og den blev i første omgang en stor succes på det gryende marked for digitale bøger, der læses på en skærm og ikke som et trykt værk. Men især internetgiganten Amazons satsning på e-bogsområdet med sine Kindle-læsere pressede Barnes & Nobles, og siden har også de almindelige tavle-PCer kastet sig ind i e-bogsmarkedet.

Microsoft investerede 300 millioner dollars i Nook i 2012 for at få fat i det hurtigtvoksende e-bogssalg.

Kan læses i direkte sollys

Men de særligt tilpassede e-bogslæsere, som har månedlang batteritid og en skærm, der gør det muligt også at læse udenfor i direkte sollys, er presset af almindelige tavle-PCer, som mange alligevel har med sig rundt. Derfor ønsker Barnes & Nobles at skille Nook ud i et selvstændigt selskab efter at have spyttet i hundredvis af millioner dollars i satsningen.

Microsoft bevarer retten til at få omkring 22,7 procent af det samlede beløb, hvis det lykkes at få Nooks digitale forretning - som ikke omfatter de egentlige boghandeler - solgt inden for de næste tre år.

Pearson Plc, som allerede ejer fem procent af Nook Media, vil købe Microsofts ejerandel for 62,4 millioner dollars i kontanter og 2,7 millioner i aktier.

Nook omsatte i august-september for 815 millioner dollars.