Microsoft og Storebæltsbroen vil gøre betondata til dansk eksportvare

Sund & Bælt vil i samarbejde med Microsoft kortlægge Storebæltsbroens beton for bedst at vedligeholde den. Teknologien skal efter planen sælges over hele verden.

Pressebriefing om Storebæltsbroen
Selskabet bag driften af Storebæltsbroen, Sund & Bælt, har tidligere anvendt droner til at tage billeder af broens betonfundament for bedre at kortlægge dens vedligeholdelse. Nu vil selskabet i samarbejde med Microsoft Danmark gøre broens betondata til den nye danske eksportvare. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det statsejede selskab bag styringen af blandt andet Storebæltsbroen, Sund & Bælt, er begyndt at anvende kunstig intelligens til at forudsige, hvornår den beton, som udgør det meste af Storebæltsbroens materiale, begynder at krakelere og dermed skal vedligeholdes.

Endnu mere aparte er dog de videre udsigter til teknologien, som Sund & Bælt er begyndt at brygge på. I samarbejde med Microsoft Danmark vil Sund & Bælt nemlig lagre data på Storebæltsbroens beton på en fælles dataplatform på internettet, som andre ingeniører og virksomheder så kan få adgang til. Dermed har broselskabet ambitioner om at gøre betondata til en ny danske eksportvare.

»Før i tiden var det mere personafhængigt at inspicere revnerne, fordi vi skulle have folk ud og kigge på revnerne manuelt. Derfor tænkte vi, om man kunne gøre det på en anden og mere effektiv måde? Det var dér, ideen til at dele vores betondata opstod,« siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør for Sund & Bælt.

Data gemmes i sky

Konkret fungerer projektet ved, at dronefotos taget af personale fra Sund & Bælt indlejres i en fælles datasky, hvorfra billederne dernæst kan scannes og analyseres af en algoritme, der kan genkende bestemte objekter og mønstre på billederne, såsom revner og andre plamager i betonen. Teknologien testes på både Lillebæltsbroen, Vejlefjordbroen og Øresundsbron, og næste skridt er at udbrede løsningen til betonbroer over hele verden, siger Mikkel Hemmingsen.

Hos Microsoft Danmark har man store forventninger til projektet og til de data, som teknologien kan give. For selv om Sund & Bælt tidligere har anvendt dronefotos til at dokumentere Storebæltsbroens tilstand samt optimere kundeoplevelsen, kan det at lagre data på en fælles sky give nye muligheder for bedre at tilgå og analysere datamængden.

»Det nye i projektet er først og fremmest den store datamængde, som Sund & Bælt blandt andet har fået ved at lade andre broer og specialister træne algoritmen, kombineret med den computing power, der skal til for at håndtere og analysere de mange data i realtid. Teknologien har udviklet sig massivt de seneste år, og her kommer Microsoft ind i billedet,« siger Marianne Dahl, adm. direktør i Microsoft Danmark.

Ifølge hende giver det god mening at lægge data ind i en fælles sky. Jo flere data man »fodrer« skyen og algoritmen med, des bedre bliver den til at opdage og genkende mønstre, og dermed kan den fremover »lære« som et menneske. Potentialet for lagring og analyse af andre typer data er dermed vidtrækkende, siger Marianne Dahl.

»Det er meget visionært. Hvis man kan gøre beton til digital data, kan man potentielt gøre det med alt andet. Det giver gode muligheder for at anvende teknologien til andre ting og til andre typer virksomheder,« siger hun.

Vil eksportere data

Mikkel Hemmingsen fastslår, at Sund & Bælt potentielt står med en ydelse, der kan blive det næste store væksteventyr for Danmark. I en tid hvor Danmark skal kunne stå konkurrencedygtigt på den internationale scene, gælder det nemlig om at udvikle nye ideer, siger han.

»Der er ingen tvivl om, at data er den nye danske eksportvare. Vi skal forsøge at udvikle nye løsninger for at forblive konkurrencedygtige, og der er data oplagt til det,« siger Mikkel Hemmingsen.

Ifølge ham er der allerede investorer og lande rundt om i verden, der har tilkendegivet en interesse for teknologien og platformen. Blandt andre har Italien, der sidste år oplevede et brokollaps i den norditalienske havneby Genova, ifølge Sund & Bælt allerede henvendt sig til selskabet for at få adgang til teknologien, som kan bruges til bedre at udbygge landets infrastruktur. Derudover er Sund & Bælt villig til at udbrede dataene og platformen til andre offentlige myndigheder som Vejdirektoratet samt ingeniører, der vil kunne forbedre algoritmen yderligere gennem deres brug, tilføjer Mikkel Hemmingsen.

Sund & Bælt har ifølge Marianne Dahl altså udviklet et nyt produkt, som kan ende med at udgøre et nyt vækstmarked uden for landets grænser, da data ifølge hende bliver det nye hos virksomheder. Næsten alle virksomheder starter lige nu med et low-tech fysisk produkt, som så overføres digitalt, og der kommer derfor kun mere brug af kunstig intelligens hos virksomheder i fremtiden, såsom hos Carlsberg og Grundfoss, siger hun.

Men med optimismen for den nye teknologi følger også et større ansvar, tilføjer Marianne Dahl. Teknologien kan nemlig nemt misbruges, og derfor må virksomheder, politikere og forbrugerne gøre sig nogle etiske overvejelser om, hvad man vil bruge teknologien til. Algoritmer og kunstig intelligens kan nemlig potentielt løse mange problemer, såfremt man bruger det på en velovervejet måde, siger Marianne Dahl.

»Man kan løse mange af samfundets problemer ved hjælp af kunstig intelligens, især inden for sikkerhed, klima, miljø og sundhed. Med kunstig intelligens kan produktiviteten og værdiskabelsen blive øget markant,« siger hun.