Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
EU-Kommissionen har nu bedt alle involverede i den seneste sag om inden 7. november at vurdere, om det nye tilbud fra IT-giganten er i orden. Microsoft skal give alle Windows-brugere mulighed for at vælge andre Internet-læsere end Internet Explorer som standard, når de starter deres PC første gang.
Skærm med frit valg
Efter at Microsoft bøjede sig for kravet om frit valg, står striden nu om, hvordan det vil fremgå over for brugeren, at han/hun skal vælge. Microsofts modstandere, som tæller blandt andre IBM, Nokia og Oracle, ønsker at sikre, at valget er »utvetydigt«.
Microsoft har foreslået, at europæiske brugere af Windows ser et skærmbillede, der giver muligheden for at hente andre Internet-programmer - som Firefox, Opera, Chrome eller Safari - på nettet eller aktivere Microsofts Internet Explorer som standard.
Kritikken går på, at brugeren derved skal have en Internet-forbindelse til rådighed for at kunne vælge.
Ifølge EU-Kommissionen vil nuværende Windows-brugere modtage en opdatering, som beder dem om at vælge mellem konkurrerende Internet-programmer.
Ønsker sag lukket
EUs konkurrencekommissær, hollænderen Neelie Kroes, har tidligere sagt, at hun ønsker Microsoft-sagen afsluttet, inden hendes embedsperiode udløber til nytår. Hun vil bruge den kommende måned til at drøfte Microsofts rettede forslag.
Hvis det accepteres, vil det gælde i fem år i de 27 EU-lande - heriblandt Danmark - samt Island, Norge og Liechtenstein.
Microsoft har tidligere betalt bøder for 1,68 milliarder euro (12,5 milliarder kroner) til EU for konkurrenceforvridende virksomhed.