Microsoft lukker hackere ude

Den største pakke med sikkerhedsrettelser til bl.a. Windows og Office skal sikre computere mod hackerangreb.

Hackere leder efter smutveje ind på folks computere. Nu lukker Microsoft en række huller. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IT-giganten Microsoft har sendt en af de største pakker med sikkerhedsrettelser til blandt andet regnearket Excel ud.

I alt 34 muligheder for, at hackere kan skaffe sig kontrol med andres computere, er blevet lukket, efterhånden som folk installerer den gratis rettelsespakke. Sikkerhedshullerne findes i Office-kontorpakken (14 styk), styresystemet Windows (otte) og internetprogrammet Internet Explorer (otte styk).

De fleste opdateres automatisk

Tre af rettelserne har høj prioritet og bør straks installeres for at beskytte mod hackerangreb.

Hvis ens computer er stillet til automatisk at modtage opdateringer, vil sikkerhedsrettelserne selv melde sig og måske blot skulle accepteres. Alternativt kan man besøge Windows Update og selv straks hente rettelserne.

Adobe lukker hul i Flash

Konkurrenten Adobe, der står bag blandt andet Acrobat og Flash, bebuder samtidig, at man torsdag sender en opdatering til Flash-afspilleren ud. Det sker for at lukke en mulig adgangsvej for en hacker til at kunne fjernstyre andres computere. Denne opdatering skal man selv hente.

Flash er særdeles brugt som filmformat på nettet. Afspilleren er et tillægsprogram, som installeres i det normale internetprogram (Internet Explorer, Firefox, Opera m.fl.).