Microsoft klar til at købe Skype

Softwaregiganten er klar til at smide 41,6 milliarder kroner efter Skype.

Skype kan blive solgt for tredje gang. Denne gang til 41,6 mia. kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID LOH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Softwareproducenten Microsoft er klar til at købe internettelefoni-selskabet Skype for mellem 36,4 og 41,6 milliarder kroner. Det sker som en del af Microsofts plan om at positionere sig i kommunikationsmarkedet, skriver Wall Street Journal.

Købet kunne blive gennemført allerede tirsdag, lyder det fra kilder med indsigt i processen. Indtil videre er forhandlingerne dog ikke i slutfasen, så meget er stadig usikkert. Et af stridspunkterne er efter sigende Skypes gæld, der er på hele 44,2 milliarder kroner.



Hvis Microsoft får held til at købe Skype, vil det give giganten et letgenkendeligt brand i en tid, hvor Microsoft har svært ved at få fat i forbrugermarkedet. Microsoft har investeret heftigt i søgemaskinen Bing, men trods en lille vækst i markedsandele er Google stadig den altoverskyggende spiller med 65 pct. af alle amerikanske søgninger.

Prisskiltet på op mod 41,6 milliarder kroner vil gøre Skype til det dyreste køb i Microsofts 36 års historie. I 2007 betalte Microsoft omkring 31,2 milliarder for online-reklameselskabet aQuantive Inc. Den handel er efterfølgende blevet kritiseret for at have været alt, alt for dyr.

Et køb af Skype vil betyde, at Microsoft bliver den fjerde ejer af Skype på otte år.

Grundlæggerne, danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström, fik aktier ved salget af Skype til Ebay i 2005, men blev købt ud i 2007 for 530 millioner kroner. Med det nye bud på Skype er værdien dog flere gange større end dengang.