Microsoft kæmper for at undgå EU-indgreb mod brug af Windows og Office

Truslen om et indgreb fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager får den amerikanske softwaregigant til at slække på kravene om ekstra betaling, hvis man vil bruge sine indkøbte programmer et andet sted end hos Microsoft selv.

Microsofts bestyrelsesformand, Brad Smith, kæmper for at undgå et EU-indgreb og ændrer nu på betingelserne for at bruge Microsofts software over en internetforbindelse. Drew Angerer/Reuters/Ritzau Scanpix

Microsoft løsner nu den spændetrøje, som mange har klaget over at blive iført, når de skal bruge den amerikanske softwaregigants internetbaserede tjenester, for at undgå, at EUs konkurrencemyndigheder begynder at på tvinge selskabet at foretage ændringer.

Det sker, efter at en række konkurrerende udbydere af internetbaserede tjenester har klaget til EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, over, at Microsoft bruger konkurrenceforvridende metoder for at trække kunder til sin egen Azure-platform og dermed væk fra konkurrenterne.