Den amerikanske softwaregigant Microsoft går nu i gang med at bygge en egentlig supercomputer, der skal kunne løse udfordringer, som dagens computere ikke kan klare, og dermed kunne bidrage til fremtidens medicin, til kunstig intelligens, der virkelig virker, og til bedre at forstå grundlaget for moderne fysik.

Microsoft skyder betydelige økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer i at udvikle en såkaldt kvantecomputer, skriver New York Times. Det er en supercomputer af den slags, som man kender fra science fiction-filmene, og det er noget, som giganter som Google og IBM også investerer betydelige beløb i for at sikre et egentligt gennembrud på området.

Hjælp fra Danmark

Det bliver Todd Holmdahl, der er Microsofts ansvarlige for udvikling af nyt udstyr og både har medvirket til at udvikle Xbox-spillekonsollen og de kommende Hololens-VR-briller fra Microsoft, der skal stå i spidsen for det store og dyre projekt, som også får dansk viden skudt ind.

Professor Charles M. Marcus fra Niels Bohr-Instituttet under Københavns Universitet, som forsker i kvantefysik, skal sammen med kollegaer fra Holland, Schweiz og Australien indgå i Microsofts nye forskningsgruppe i kunstig intelligens.

Microsoft har arbejdet på området siden 2005, hvor man i stilhed åbnede et laboratorium under navnet Station Q og med matematikeren Michael Freedman i spidsen.

Mere end nuller og ettaller

Hvor en almindelig computer udregner alt i bits på baggrund af nuller og ettaller, kan en kvantecomputer arbejde med såkaldte »qubits« eller »kvantebits«, som både kan lagre nuller og ettaller og en slags superværdi, som både er nul og et på samme tid, altså væsentligt flere og mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til. Den største udfordring ved at konstruere en kvantecomputer er at udvikle et system, som kan aflæse eller forandre tilstanden for disse kvantebits, så det rigtige svar kan aflæses.

For at fungere skal kvantecomputeren holdes ekstremt kold, gerne helt ned til det absolutte nulpunkt. Ifølge forskere er der for nylig sket »afgørende gennembrud« i evnen til at kontrollere de materialer, der bruges til at danne kvantebits.

Microsoft mener nu at være nået så langt i opbygningen af de grundlæggende kvantebitbyggeblokke, at man er klar til at kunne begynde at bygge en egentlig kvantecomputer.

Hvis det lykkedes at komme videre, vil man f.eks. kunne gøre den kryptering, der bruges i stadig større omfang, endnu mere kompliceret og dermed umulig at bryde, ligesom databaser vil kunne gennemsøges på rekordtid, og maskiner vil kunne lære algoritmer, som bruges til at skabe fremskridt for computeres evne til at se og genkende billeder og til at genkende tale.