Michelin-restaurant rykker ind i Tivoli

Den berømte thairestaurant Kiin Kiin rykker inde i Det japanske Taarn i Tivoli.

Det japanske Tårn i Tivoli. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Når Tivoli lukker portene op til sommersæsonen for 2017 er Michelin rykket ind i den berømte have. Det sker ved at den thailandske gourmetrestaurant Kiin Kiin flytter ind i Det japanske Taarn.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse. Heri bliver det fremhævet, at Kiin Kiin er en af de mest eksklusive thairestauranter i København. Den fik tilbage i 2008 sin stjerne i Michelinguiden.

Kiin Kiin kan oversættes fra thai til »kom og spis.«

Det er Henrik Yde Andersen, der står bag restauranten.

»Jeg har altid haft en drøm om, at det tårn i Tivoli en dag skulle blive mit. Tårnet emmer af eventyr og eksotiske madoplevelser og den kombination vil jeg satse rigtig meget på at udbygge, så børn og voksne kan se frem til nye madoplevelser i nogle af de smukkeste rammer i Tivoli,« siger Henrik Yde Andersen.