MHI Vestas vil samle offshore-møller på hollandsk havn

MHI Vestas vil samle vindmøller på landjorden i Holland, før de skibes ud til installation offshore i Nordsøen.

ARKIVFOTO: MHI Vestas vil samle vindmøller på landjorden i Holland, før de skibes ud til installation offshore i Nordsøen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selskabet har lejet sig ind på et areal i havnen i Vlissingen i det allersydligste Holland og vil lave en såkaldt »pre-assembly«-fabrik. Her samles så meget som muligt af de store havmøller, før de sejles ud til deres endelige destinationer.

I første omgang er det de 44 V164-møller, der skal bruges til den belgiske offshore-vindfarm Norther, som skal samles i Vlissingen. Senere kan også møllerne til hollandske Borssele 3 og 4, som MHI Vestas er udpeget som foretrukken leverandør til, komme i spil.

MHI Vestas forventer at skabe op til 50 arbejdspladser i Vlissingen med aftalen, når den for alvor træder i kraft i efteråret 2018.

MHI Vestas ejes 50 pct. af danske Vestas og 50 pct. af japanske Mitsubishi Heavy Industries.

/ritzau/FINANS