MHI Vestas ser break-even i 2018/19 efter endnu et år med kæmpe underskud

MHI Vestas Offshore Wind, der er et joint venture mellem danske Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries, kom gennem sit forskudte regnskabsår for 2017/18 med en stærk vækst, men med et fortsat driftsunderskud.

Foto: Henning Bagger

Selskabet lægger dog op til, at det igangværende regnskabsår bliver skelsættende med et driftsresultat i break-even.

Det fremgår af årsrapporten for regnskabsåret, som sluttede med udgangen af marts, fra selskabet.

»2018/19 bliver et skelsættende år for MHI Vestas, da EBIT ventes at nå break-even ved udgangen af året. Et nyt ledelseshold er fokuseret på at positionere selskabet i nye markeder, mens dets position konsolideres i kernemarkeder,« skriver MHI Vestas i årsrapporten.

Selskabet byttede tidligere på året rundt på rollerne, således at Mitsubishi udpegede en ny administrerende direktør, og Vestas udpegede en ny formand. Helt som aftalt, da man startede joint venturet for fire år siden.

I 2018/19 er det planen, at MHI Vestas vil fokusere på fire hovedtemaer, herunder fortsat at drive konkurrencen i markedet, at udnytte synergier med de to moderselskaber på nye markeder, at udvikle produktudbuddet yderligere og endelig at sætte standard for sektoren på sikkerhedsområdet.

»MHI Vestas sikrede sig ordrer i etablerede såvel som nye markeder og tilføjede volumen til en stærk ordrebog. Flere store aftaler som foretrukken leverandør blev aftalt og underskrevet i Storbritannien og Taiwan, og det ventes, at disse aftaler vil blive til faste og ubetingede kontrakter over de næste 12 måneder, hvilket vil lægge fundamentet for en stærk og vedvarende vækst.«

STÆRK VÆKST - STADIG MINUS

I 2017/18 fik MHI Vestas en vækst på 77 pct., da omsætningen steg fra 531,2 mio. euro til 942,2 mio. euro.

»MHI Vestas Offshore Wind fortsatte med at vokse og cementerede sin position yderligere som en leder i offshore vind-sektoren,« skriver MHI Vestas.

Den store fremgang på toplinjen til trods, så pyntede det ikke tilstrækkeligt meget på bundlinjen til, at det kunne blive til overskud. Ganske vist var det bedre end året før, men driftsindtjeningen viste stadig minus.

Bruttofortjenesten svingede rundt fra minus 11,9 mio. euro til et plus på 20,0 mio. euro i året, der gik, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, blev forbedret fra minus 38,6 mio. euro til minus 7,8 mio. euro. EBIT-resultatet endte på et underskud på 98,6 mio. euro mod et minus på 119,5 mio. euro i 2016/17-regnskabet.

I sidste ende førte det til et nettoresultat på minus 98,3 mio. euro mod minus 120,5 mio. euro året før.

»MHI Vestas' kortsigtede indtjening er stadig påvirket af opbygningsomkostningerne fra ekspansionen af selskabets aktiviteter og afskrivninger relateret til 8MW-platformen,« hedder det i regnskabet.

Pengestrømmen faldt tilbage til positive 2,4 mio. euro fra et plus på 49,5 mio. euro året før. Pengestrømmen fra driften var stort set den samme på 113,6 mio. euro mod 113,1 mio. euro året før, men et negativt cash flow fra investeringerne på 20 mio. euro mod positive 40 mio. euro året før trak den anden vej. Samlet set havde joint venturet 114,6 mio. euro i likvide midler ved udgangen af marts mod 111,7 mio. euro året før.

I januar udpegede MHI Vestas to nye direktører. Philippe Kavafyan blev udnævnt til CEO, og Lars Bondo Krogsgaard til Co-CEO. Begge udnævnelser er sket med effekt fra 1. april. De to afløste den hidtidige administrerende direktør, Jens Tommerup, og Co-CEO, Tetsushi Mizuno, der havde siddet på posterne i fire år. Direktørskiftet skete i overensstemmelse med betingelserne i den oprindelige joint venture-aftale, hvoraf det fremgik, at der efter fire år skulle ske et skifte i direktion og bestyrelse. I bestyrelsen er Anders Rundevad fra Vestas indtrådt som formand, mens den tidligere formand, Michisuke Nayama, trådte et skridt ned til næstformandsposten.