MHI Vestas får to nye topchefer

Jointventuret mellem Vestas og Mitsubishi Heavy Industries, MHI Vestas Offshore Wind, får to nye direktører. Philippe Kavafyan er udnævnt til CEO, og Lars Bondo Krogsgaard er udnævnt til Co-CEO i MHI Vestas Offshore Wind. Begge udnævnelser sker med effekt fra 1. april.

Foto: Malte Kristiansen. Arkivfoto: Vestas: MHI Vestas får to nye topchefer (Foto: Malte Kristiansen/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

De to afløser den administrerende direktør, Jens Tommerup, og Co-CEO Tetsushi Mizuno, der har siddet på posterne i fire år. De to har besluttet helt at forlade MHI Vestas Offshore Wind.

Det oplyser Vestas.

Direktørskiftet sker i overensstemmelse med betingelserne i den oprindelige jointventure-aftale, oplyser Vestas. Af den fremgik det, at der efter fire år skulle ske et skifte i direktion og bestyrelse.

Det er denne gang MHI's tur til at udpege den administrerende direktør, mens Vestas udpeger Co-CEO'en.

I bestyrelsen indsættes Anders Rundevad fra Vestas som formand, mens den nuværende formand, Michisuke Nayama, indsættes som næstformand. Det sker også fra 1. april.