MHI Vestas åbner samlefabrik i Esbjerg

MHI Vestas har åbnet en ny fabrik, der samler transformer-elementer til havvindmøller.

Arkivfoto. MHI Vestas har åbnet en ny fabrik, der samler transformer-elementer til havvindmøller.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Fabrikken, der beskæftiger omkring 80 medarbejdere, er placeret på havnen i Esbjerg, hvor selskabet i forvejen samler vindmøller og gør dem klar til at komme til søs.

Åbningen for et par dage siden er en del af MHI Vestas' oprustning på produktionssiden for at kunne levere et stigende antal eksemplarer af V164-møllen, siger selskabet.

Tidligere har de samme elementer været samlet i Lindø, hvor MHI Vestas producerer møllehusene vil V164'erne, men nu er produktionen udvidet og har fået større rammer på Esbjerg Havn.

Omkring en femtedel af de ansatte i Esbjerg er flyttet med fra Lindø, mens resten er nyansatte, oplyser MHI Vestas til Ritzau Finans.