Metroformand om kæmpeforlig: Det øger chancen for, at Cityringen bliver færdig til tiden

Metroselskabets formand Jørn Neergaard Larsen er tilfreds med forlig med CMT, der forøger prisen på Cityringen med fire procent. Det øger chancen for, at vi bliver færdige til tiden, siger han. Ekstrakrav på to milliarder lurer stadig. CMT er tilfredse med aftalen.

Fra møde i Finansministeriet om Helhedsplanen d. 27. oktober 2016. På daværende tidspunkt var Jørn Neergaard Larsen beskæftigelsesminister. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Det kan godt være, at Metroselskabet, der er ejet af skatteyderne, skal punge ud med 850 millioner kroner til den italienske metroentreprenør CMT, men det er et nødvendigt onde.

Det er beskeden fra Jørn Neergaard Larsen, der er bestyrelsesformand i Metroselskabet. Kalkulen for den rutinerede tidligere arbejdsgiverboss og minister er, at man med forliget kan fastholde, at silkesnoren på Cityringen bliver klippet over i juli 2019. Han lægger sig dog ikke 100 procent fast på, at byggeriet med aftalen står færdig til tiden.

»Det er løsning, hvor vi har satset på at ordne, så mange af de udeståender og kommende udfordringer, man overhovedet kunne. Forliget øger sandsynligheden for, at vi har en metro i juli 2019 ganske markant,« siger han og kalder det meningsløst at sætte tal på sandsynligheden for, at åbningsdatoen ender med at blive i juli om to år.

Jørn Neergaard Larsen hæfter sig udover tidsplanen ved, at man mindsker risikoen for yderligere ekstraregninger på byggeriet. Forliget er skruet sammen på en måde, så der fremadrettet maksimalt kan komme nye krav for 245 millioner kroner. Samtidig er det kun halvdelen af de eksisterende krav, som Metroselskabet kan ende med at betale for. Det betyder, at Metroselskabet stadig risikerer en potentiel ekstraregning på samlet to milliarder kroner.

Det skyldes tre meget store knaster, som ikke er en del af forliget, fordi parterne ikke kunne enes. To af kravene drejer sig om om ændrede betonkonstruktioner i byggeriet af stationerne, og det tredje krav er knyttet til konflikten mellem CMT ogderes underentreprenør MT Højgaard, forklarer Jørn Neergaard Larsen.

Metroselskabet har ellers hele tiden afvist kravene fra CMT, der i slutningen af 2016 var vokset til omkring 7,5 milliarder kroner. Ifølge Jørn Neergaard Larsen har selskabet ikke ændret holdning, men har kigget selvkritisk på forholdene omkring kravene.

»Vi har selvkritisk set på, om der er forhold knyttet til arbejdsstandsninger eller kvalitetskrav, hvor vi som selskab på et tidspunkt i en eventuel voldgift, vil sidde med store risiko,« siger han.

Slunken penge kasse

Kravene fra CMT skal ses i lyset af, at selskabet samtidig har haft store økonomiske problemer. Som Berlingske Business tidligere beskrevet blev pengekassen i selskabet halveret fra 2014 til 2015, og samtidig nikkede CMTs revisor ja til, at firmaet havde 1,15 milliarder kroner til gode hos Metroselskabet.

I december 2015 rettede krav mod Metroselskabet på 300 millioner euro - omkring 2,25 mia. kroner. Det voksede siden til det dobbelte og i slutningen af 2016, var det vokset til omkring syv milliarder kroner.

Omkring jul og nytår kulminerede striden på byggeriet.  Hen over jul fik Metroselskabets øverste ledelse Henrik Plougmann Olsen at vide, at CMT så sig nødsaget til at standse arbejdet på byggepladserne fra 1. januar 2017, fordi entreprenøren havde store økonomisk problemer.

Det fik Metroselskabet til at gå ind med et lån - en såkaldt likviditetsbro - på en milliard til CMT, der kunne trække på den for at undgå byggeriet ikke stoppede.

Metroformanden frygter ikke, at CMTs pengekasse, der den seneste tid har været enddog meget slunken, kan føre til stop på byggeriet i fremtiden.

»Metroselskabet har kigget på soliditeten i de selskaber, vi arbejder sammen med. Derudover har de givet afkald på den almindelige standsningsret i resten af processen. Der er samtidig tale om likviditetsbro, hvor vi også er sikret at få pengene igen. Det giver en sikkerhed for, at de har den fornødne likviditet i resten af byggeprocessen,« siger han.

I CMT udtrykker driftsdirektør Sigurd Nissen-Petersen tilfredshed med, at man nu har landet en aftale, der skal sikre åbning i juli 2019

»Vi har påtaget os klart størstedelen af ansvaret for at holde tidsplanen under hele projektet. Vi skal bruge tiden fornuftigt og optimalt af resten af projektperioden,« siger han.

Metroen kommer nu til at koste 24,6 milliarder kroner mod 23,6 milliarder hidtil.