Metrobyggeriet: Ændringer i bybilledet kommer tæt på

Ejendomsbesiddere og forretningsdrivende gør sig så småt klar til, at hegn og afspærringer bliver fjernet, inden cityringen åbner om et lille år. Ejere af boligejendomme kan også glæde sig – men kun hvis ejendommene ligger meget tæt på stationerne. Ellers peger pilen tværtimod nedad.

Det er ikke nogen fest at være nabo til metrobyggeriet. Støj og afspærringer præger hverdagen. Men alt det bliver vendt rundt på en tallerken, når den nye cityring bliver indviet cirka 1. august næste år. Så vil den nemme adgang til offentlig transport gøre boligerne mere attraktive. Billedet er fra metrobyggeriet ved Nørrebros Runddel. Foto: Søren Hytting for Metroselskabet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Colbjørnsensgade i København er der mindre og mindre butiksliv, jo længere man kommer væk fra Vesterbrogade. I den del af gaden, der ligger på den anden side af Halmtorvet, ud mod DGI-Byen, er der slet ingen butikker.

Men det kan være på vej til at ændre sig. I hvert fald planlægger en andelsboligforening i gaden at genåbne et par gamle butikslokaler, der ellers i årevis har været brugt til f.eks. vaskeri og lager. Man skal ikke forestille sig et sprudlende butiksliv, men der vil dog være plads til lette serviceerhverv eller f.eks. et atelier.

Tiltaget er blandt andet inspireret af, at andelsboligforeningen om et år bliver næsten-nabo til en af de nye stationer på metroens cityring. Og tilsvarende initiativer kan man vente ved de øvrige nye stationer.

Selv om alle længe har vidst, at den nye metro vil komme, har såvel ejendomsbesiddere som de relevante servicevirksomheder – f.eks. caféer og småbutikker – blot valgt at se tiden an, indtil metroen faktisk er der. Det vurderer analysechef Stig Plon Kjeldsen fra Nybolig Erhverv København.

Fordoblet omsætning

»Jeg kan godt forestille mig, at man vil begynde at se butiksåbninger i nærområdet ved de nye metrostationer, hvor en øget persongennemstrømning vil skabe et forretningsgrundlag. Men vi vil først se det i 2019, når stationerne tages i brug,« siger Stig Plon Kjeldsen.

»Det handler om at ramme balancen, hvor butikkerne sikrer sig de gode beliggenheder, men omvendt ikke gør det, for lang tid før kundegrundlaget reelt er til stede. Mens der er byggeplads, er der jo kun meget begrænsede muligheder for at få kunder i butikken. Ejendomsejerne ved ikke på nuværende tidspunkt, hvilket forretningspotentiale for butiksdrift der reelt vil opstå. Men der vil være beliggenheder, hvor der vil være grundlag for det dobbelte i husleje,« fortsætter han.

Spørgsmålet er, hvilke nye butikker og serviceydelser der vil være kundegrundlag for ved de nye metrostationer. Lidt overraskende er der ikke systematisk samlet erfaringer op fra den metrobane, der allerede er i drift – i så fald er Metroselskabet i hvert fald ikke bekendt med det.

Så såvel ejendomsbesiddere som forretningsdrivende må agere ud fra, hvad de tror, håber og fornemmer.

Vigtigt for boligpriserne

Så er der straks mere solid viden på et andentparameter – nemlig hvad en metrostation betyder for boligerne i nærheden. Her er konklusionen i en rapport, som Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal forfattede i 2016, og som blev udgivet af Kraks Fond:

Boligerne tæt på en metrostation bliver signifikant mere efterspurgte, på bekostning af de boliger, der ligger lidt længere væk. Oversat til ejerboligpriser kan effekten være så stor som et plus på næsten 14 pct. eller et minus på op til cirka 1,5 pct. Det kan være få hundrede meter i afstand fra stationen, der gør forskellen på tab og gevinst.

Reelt er billedet dog noget mere komplekst. Hvis det er muligt at bygge nye boliger i kvarteret, kan det være, man kan udligne efterspørgslen på den måde, så priserne ikke stiger så meget alligevel.

For gamle lejeboliger, der er under boligreguleringsloven, vil der ikke være nogen væsentlig værditilvækst, da udlejer alligevel ikke må hæve prisen. Men der kan være en værditilvækst for ejendomsselskaber i stationskvartererne, der ejer nyere udlejningsejendomme, hvor lejen fastsættes på markedsvilkår.

Og såvel ejendomsselskaber som boligejere, der sætter næsen op, efter en gevinst, må håbe, at der ikke rykker cafeer eller lignende ind i kvarteret. De har nemlig en afdæmpende effekt på boligpriserne. Mange kan godt lide at have en café i sit kvarter – men ikke lige som nabo.