Metalarbejdere er blevet grå i toppen

Der er gode beskæftigelsesudsigter for industriteknikere i metal- og maskinindustrien, men der er langtfra unge nok til at fylde rækkerne efter dem, der går på pension.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Metal- og maskinindustrien i Danmark er i fuld gang med at udnytte opsvinget, men på længere sigt trues branchens udvikling af alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Danske metal- og maskinarbejdere er veluddannede og erfarne, men de er ved at blive grå i toppen.

Hovedparten af medarbejderne er over 50 år, og der kommer kun få nye ud af skolerne til at afløse dem.

Ganske vist tjener metal- og maskinarbejdere over et livsforløb mere end mange akademikere.Alligevel fravælger de fleste unge erhvervsuddannelserne – herunder metalfaget.

Unge med indvandrerbaggrund er også stærkt underrepræsenteret inden for faget – bl.a. fordi der i arabiske lande er en kulturelt betinget aversion mod håndværksfag. Her skal de unge mænd helst være læger eller advokater for at blive set op til.

I dag kaldes en dansk metalarbejder industritekniker. Hans arbejde er i høj grad at programmere og styre store automatiske bearbejdningscentre og samarbejde med fleksible robotter.

Under finanskrisen gik der 22.000 arbejdspladser tabt i metal- og maskin-industrien. I dag er beskæftigelsen i underkanten af 95.000, men den er stigende. Og flere metal- og maskinproducenter melder allerede nu om mangel på arbejdskraft.

I 2012 var der godt 1.500 industriteknikere under uddannelse i praktikpladsforløb. Det er langtfra nok til at fylde rækkerne efter dem, der går på pension.

»Vi ser naturligvis gerne, at der er flere, der går ind i faget. Vi mærker en stigende interesse, når vi er ude på skolerne og propagandere for industriteknikerfaget. Også blandt forældrene er der en øget opmærksomhed. Men vi mangler stadig at se den positive stemning omsat til stigende uddannelsestal. Jeg er dog overbevist om, at det kommer,« sigercheføkonom i Dansk Metal Allan Lyngsøe Madsen.

Han henviser bl.a. til erhvervsskolereformen, som er vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget og som hæver kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Foreløbig er optaget på erhvervsskolerne dog faldet. Det skyldes, at erhvervsskolereformen for at højne kvaliteten har indført et karakterkrav på 2i gennemsnit for at blive optaget. Samtidig er der skåret ned på optaget på uddannelser, hvor ledigheden er høj. Det gælder f.eks. frisørfaget og grafiske teknikere.

Men derved reduceres skolernes taxametertilskud.

Erhvervsskolerne har i de senere år været plaget af manglende søgning og et stort frafald. Desuden er lærerkorpset ligesom metalarbejdere blevet grå i toppen. Der mangler kvalificerede lærere med teknisk indsigt på mange af skolerne, og deres maskinpark er i vid udstrækning forældet.