Merete Eldrup: TV 2 skal vokse efter krisen

TV 2-direktøren spejder i øjeblikket efter bunden på reklamemarkedet, mens hun arbejder på en strategi for de kommende år, hvor TV 2 skal tilbage til de folkelige rødder og høste seere på nye danske serier som Blekingegade, Lærkevej og Store Drømme.

TV 2-topchefen Merete Eldrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Mens sommeren bedøver Danmark, og genudsendelserne flyder over skærmen, samler TV 2 kræfter efter et hektisk år. Når danskerne er hjemme foran skærmen igen, vil de i løbet af efteråret kunne opleve de første resultater af TV 2s satsning på dansk fiktion – de nye danske serier Blekingegade, Lærkevej og Store Drømme.

Sammen med gamle klassikere som Hvem vil være millionær og Station skal fiktionssatsningen være med til at sikre TV 2s hovedkanals position som landets mest sete TV-kanal.

TV 2-chef Merete Eldrup løfter nu over for Berlingske Business sløret for den foreløbige strategiplan for de kommende år, som hun i samarbejde med bestyrelsen skal have på plads til efteråret.

En plan, der skal bringe TV 2 tilbage til sine folkelige rødder og stærkt ud på den anden side af krisen på annoncemarkedet. Og samtidig en plan, der skal bygge fundamentet til vækst, så snart TV 2 kan frigøre sig af den spændetrøje, som følger med den økonomiske livline, TV-stationen fik tidligere på året.

»Hvis man ikke er under udvikling, er man under afvikling. Det er der noget om. De kommende år gør vi alt, hvad vi kan med de snævre rammer, vi har. Men efter 2012 er det et mål at vokse. Både på de aktiviteter vi har i forvejen og nye,« siger Merete Eldrup, der mener, at TV 2 skal være vokset »betragteligt« i 2015.

Brugerbetaling forude
I første omgang handler det dog om at komme så stærkt som muligt hen til 2012, hvor et bredt politisk flertal har besluttet, at TV 2 må begynde at opkræve brugerbetaling for sin hovedkanal. Noget som Merete Eldrup forventer vil give 200-250 millioner kroner ekstra i kassen om året.

Indtil da skal TV 2 gennem et dødt annoncemarked og begrænse seernes flugt fra hovedkanalen, der stadig sidder på 30 pct. af de danske TV-seere.

»Vi har oplevet et fald gennem 10 år på knap en pct. om året. Sidste år fik vi så et kæmpe dyk på tre pct. Det kan forklares med, at konkurrenterne opruster, ligesom noget er gået til TV 2 News, men vi gjorde også ting forkert. Vi må erkende, at vi puttede for mange nye ting på. Der er ikke noget galt i klassikere, der bare fungerer,« siger Merete Eldrup. Hun forventer, at hovedkanalen vil ligge flere procent lavere i 2012 og forventer også, at den samlede TV 2-familie vil gå tilbage i takt med, at konkurrenterne etablerer flere nye kanaler.

Fællesskab er målet
»Vi skal sætte os nogle realistiske mål. For os er det et selvstændigt mål at have mange seere på hovedkanalen. Vi vil være Danmarks største fællesskab, og det kan vi ikke være med 12-14 pct. af seerne,« siger Merete Eldrup.

Hun understreger derfor, at TV 2s programmer skal ramme bredt.

»Det betyder ikke, at vi ikke kan tage alvorlige temaer op som f.eks. alkohol. Det skal bare serveres på en måde, så folk, der ikke troede, at de ville se programmer om alkoholikere, kigger med. Vi skal lidt tilbage til rødderne. Da TV 2 startede, differentierede man sig fra DR ved at være lidt mere underholdende og lidt mindre belærende,« siger Merete Eldrup.

Det indebærer desuden, at TV 2 også i fremtiden vil være en bred public service-kanal, med tilbud, der dækker hele paletten.

»Vi har gjort op med os selv, at der er nogle ting, der hører med, hvis man skal være en stor stærk public service-kanal. Det gælder først og fremmest nyheder, sport, underholdning og fiktion,« siger Merete Eldrup.

Hun glæder sig meget til, at TV 2 i efteråret kan præsentere de første resultater af den fiktionsstrategi, man satte i gang for mere end et år siden.

Hjælp fra pulje
»Vi kan ikke på nogen måde få penge i noget, der koster syv-otte mio. kr. pr. afsnit som Forbrydelsen og Livvagterne. Men med hjælp fra Public Service-puljen og lidt billigere formater, kan vi præsentere noget, hvor kvaliteten er god nok til hovedkanalen,« siger Merete Eldrup.

Netop TV 2s public service-forpligtelser kan blive en vigtig del af de forhandlinger om de kommende års medieforlig, som politikerne indleder til vinter. Og Merete Eldrup understreger, at TV 2 også i fremtiden vil være en public service-station.

»Vores overskrift er, at det vil vi godt. Ikke nødvendigvis på samme måde som DR, men overordnet set er det fint, at vi skal leve op til nogle ting, selv om vi ikke som DR får licens,« siger Merete Eldrup.

Hun advarer dog mod at pålægge TV 2 de samme begrænsninger, som man i øjeblikket overvejer for DR.

»Man bliver nødt til at gøre sig klart, at vores forretningsmodel på nogle områder hænger på, at vi har mange seere. Vi kan ikke tåle ret mange begrænsninger,« siger Merete Eldrup og bruger filmstøtten som eksempel.

»Vi vil gerne støtte. Men det der med at blive tvunget til at vise film i primetime, der ikke trækker nogen seere. Det er et problem. Koldt og kontant,« siger hun.

Merete Eldrup lagde ikke skjul på sin ærgrelse, da hun i sidste uge måtte erkende, at fremtidens forretningsplan kommer til at svæve i uvished i lang tid fremover. EU-Kommissionen skal godkende beslutningen om at give TV 2 lov til at opkræve brugerbetaling, ligesom man skal tage stilling til, hvilke konsekvenser det skal have, at TV 2 har fået stillet et statslån til rådighed.

EU-undersøgelse
Kommissionen meddelte i sidste uge, at man iværksætter en større undersøgelse af redningsplanen, før man tager stilling til, om den bryder EU-reglerne.

Uanset hvad kan TV 2 se frem til en række begrænsninger, så længe man er afhængig af et statslån.

»Som det ser ud lige nu, så er det en del af det, at vi har mulighed for at trække på et statslån, at vi ikke må starte nye aktiviteter. Det er en meget begrænsende ting,« siger Merete Eldrup, der er træt af at få skudt i skoene, at TV 2 overdriver sine økonomiske problemer for at sikre sig bedre rammevilkår i fremtiden.

»Når folk giver indtryk af, at vi godt kunne have lånt pengene af bankerne, og at det var let at låne dem af staten, så må jeg bare sige, at vi er kommet ind i en mølle, som jeg hellere end gerne ville slippe ud af, hvis jeg overhovedet kunne,« siger Merete Eldrup.