Mere vovemod og investerings-lyst ønskes

Biotek-status 2006: Det blev et flot aktieår, men hvorfor kom der ikke flere nye opstarts selskaber?

Med det forgangne år 2006 er der gået et historisk rekordår - for de

børsnoterede biotek-selskaber. Det positive klima på det danske

aktiemarked kunne ikke rystes afgørende af den truende krise på

ejendomsmarkedet og stigende renter. Institutionelle investorer i Danmark har fortsat en forpligtelse til at investere lokalt, og med faldende antal selskaber, som følge af bl.a. kapitalfond-opkøb og andet, er der stor interesse for de nye områder og de nye selskaber.

Life Cycle Pharma A/S, Curalogic A/S, Chemometec A/S fik allesammen et positivt IPO-forløb (børsnotering, red), hvor hele den udbudte mængde af aktier var taget på rekordtid, eftermarkedets performance var ligeledes tilfredsstillende. Ligeledes kan de etablerede kæmper som f.eks. Genmab A/S og Neurosearch

A/S tiltrække kraftig international interesse, hvilket også afspejlede sig i flotte partnerskabsaftaler og stigende aktiekurser.

Men 2006 bliver ikke året, som man husker for flest nye startups i biotek. Vi er langt under tidligere niveauer, primært forårsaget af en endnu for lav rentabilitet i gennemsnit af ventureinvestorenes kapital. Problemet er at venture-afkastene har været for lave indtil nu generelt set. Men med bedre resultater - f.eks. stigende aktiekurser på de aktier, som allerede er børsnoteret - er der dels mulighed for mere kapital fra fondinvestorer dels mere vovemod.

Det levner nu ønsket om, at det flotte aktieår 2006 på biotekfronten tænder appetiten på at starte nye selskaber op i det nye år. Lige så klart fremstår det dog, at begrebet Medicon Valley nu er mejslet i granit, og området er ved at tage en førende position i Europa, ikke mindst takket været det gode aktieår.