Mere strøm på i 2010

Kort nyt: Forbrugerelektronikbranchen kan se frem til fremgang i 2010.

Foto: Kimm Saatvedt - www.kimm.no
I USA vil der blive solgt for 165 milliarder dollars, en lille fremgang i forhold til 2009, siger brancheforeningen Consumer Electronics Association. Der blev i 2009 solgt ti procent mere udstyr, men indtægterne faldt alligevel med 7,8 procent. Avancerede mobiltelefoner står alene til at sælge for 17 mia. dollars, mere end 30 procent af det samlede mobilsalg.

Der vil også blive solgt 30 millioner af de små mini-PCer for 14 milliarder dollars, men selv om 37 millioner fladskærme ventes langet over disken i 2010, falder indtægterne til 22 mia. dollars p.g.a. faldende priser. Th.