Mere mod efterlyses

Hvor kommunerne flittigt kaster sig ud i at tilbyde digital selvbetjening, holder staten sig tilbage. Sporene fra de mange skandalesager skræmmer.

Danskerne vil gerne belønnes for at betjene sig selv på nettet. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skandalesagerne skygger og gør staten bange for at kaste sig ordentligt ud i at få udryddet papirgangene og lade danskerne betjene sig selv via Internet.

»Jo tættere man er på borgerne, jo større mod synes der at være til at gøre noget. Derfor går kommunerne raskere til værks. De statslige virksomheder kunne lære lidt af dette mod. Men det kræver også, at man markedsfører mulighederne over for borgerne. Man kunne godt gå mere aggressivt til værks med at markedsføre og profilere de tilbud, der faktisk findes, og at bakke det op med hjælp over for de borgere, der ikke mener, at de har kompetencerne,« siger formanden for interesseorganisationen Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen.

Det er også pressens skyld...

Rambøll Management Consulting har sammen med Dansk IT for 15. år i træk taget temperaturen på IT-brugen i Danmark. 350 større offentlige og private virksomheders topchefer har bidraget til overblikket i rapporten »IT i praksis 2010«.

Læs også: »Krisen er slut - enter«

Pressen har dog sin del af skylden for det manglende mod, mener Klaus Kvorning Hansen:

»Der er en tendens til først og fremmest at kikke efter hullerne i osten, når man taler om store, digitale projekter. Derfor har det offentlige - og især staten - en udfordring i at fortælle, hvilke gevinster digitaliseringen faktisk giver. Det er jo sjældent, at der ikke er fejl at finde i store projekter. Så man bør skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om IT-problemer og -fejl. Så får vi gennemført flere IT-projekter,« siger han.

Luk det dog

Formanden, der til daglig er IT-direktør i PenSam, er dog glad for ikke selv at blive set kortene på samme måde.

»For selvfølgelig er der ting, der ikke kører helt, som de skulle. Derfor er da forståeligt, at man tøver i staten af angst for at blive fanget på det forkerte ben. Men den største årsag til skandalen, som den digitale tinglysning fremstår som, er, at advokater, ejendomsmæglere m.fl. ikke gør brug af den digitale kanal. Man skulle have lukket for den analoge adgang med fuldmagter, som har medført puklen, og i stedet tvunget folk til at bruge deres digitale signatur,« mener Klaus Kvorning Hansen.

Klar til belønning

Og ifølge »IT i praksis 2010« er der også bred stemning i befolkningen for at give dem, der betjener sig selv over nettet, en belønning i form af hurtigere sagsbehandling og dermed hurtigere svar, end hvis der fremsendes gammeldags papir. 84 procent af kommunerne finder dette i orden mod kun 18 procent af de statslige virksomheder.

Læs også: Voldsom kritik fra Rigsrevisionen

»Man skal alvorligt overveje at turde lukke de analoge kanaler, når man sætter digital selvbetjening i værk, så man belønner de danskere, der kommunikerer digitalt. Så får man effekten og gevinsten langt hurtigere,« mener Dansk ITs formand.